BL: L&F’s medvirken i retssag giver bedre odds for at vinde

Der er større sandynlighed for at vinde den store retssag om vandplanerne, efter at L&F nu bakker op, mener BL.

”Vi er glade for at L&F nu bakker op om vores retssag som bi-intervenient. Så står et samlet landbrug bag, og de kan ikke sige – hvorfor er det kun jer – er I ikke enige.”

Sådan siger Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug efter at Landbrug & Fødevarer onsdag aften lovede at bakke op om retssagen.

 

Bedre odds

Ifølge Hans Aarestrup er BL gået ind i sagen, fordi de tror, at de kan vinde den. Men der er er altid en risiko for at tabe, og de står med bedre odds nu, hvor L&F bakker op.

”Vi mener vi har ret, og sker retfærdigheden fyldest, vinder vi uanset om L&F er med eller ej. Men nu er der markant mindre procesrisiko. Hvis man går i krig, og der står nogle store kanoner er det godt, det hjælper en”, forklarer han.

Hans Aarestrup afviser, at det handler om økonomi. Som bi-intervenienter hænger L&F ikke på en regning, med mindre de selv går ind og kræver flere ting undersøgt i retssagen.

”De dækker selvfølgelig selv deres omkostninger, hvis de vil have deres advokat med og bidrage med faglige input, men det sidste havde de jo lovet i forvejen inden de blev bi-intervenienter”.

 

Fantastisk

Flemming Fuglede, formand for BL, kalder det fantastisk, at L&F er gået med.

”Det takker vi for”, siger han.

Ifølge Flemming Fuglede bakker også Landsforeningen Danske Svineproducenter og Landsforeningen Danske Mælkeproducenter  op om retssagen som bi-intervenienter.

”Nu er hele landbruget samlet,” siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle