Følg med, og brug den viden om dine ammekøer, som kommer fra udlandet.
Sådan lød det klart og tydeligt fra Finn Strudsholm, Seges, på Kvægkongressen i Herning mandag eftermiddag.
Selv om det kniber med at finde penge til forskning i ammekøer i Danmark, skal man ikke fortvivle. Der foregår nemlig masser af forskning om ammekøer ude i verden, som danske producenter kan bruge.
»Sørg for at følge med, og få implementeret det hjemme på bedrifterne,« sagde Finn Strudsholm.
Danmark har under 100.000 ammekøer, og derfor investeres der ikke de store summer i forskningen. Heldigvis kan man tilpasse international viden til danske forhold.
Det gælder for eksempel i forhold til foderforsyning, sundhed, klima, velfærd og slagte- samt kødkvalitet.
Et stort canadisk projekt med data fra 295 besætninger med ammekøer viser for eksempel, at klimabelastningen – målt som CO2 pr. kg kød – kan sænkes med 31 procent ved at justere på management og driftsform.
»Vigtige håndtag til at sænke CO2-trykket er høj tilvækst hos kalvene, god reproduktion, lav kælvningsalder hos kvier, mere græs i sædskiftet og mindre indkøbt foder,« siger Finn Strudsholm.
Seges prøver at hjælpe ammekoproducenterne ved at følge med i den internationale nyhedsstrøm og formidle og perspektivere ny viden til danske forhold. Det sker via LandbrugsInfo og nyhedsbreve fra Seges og i fagmagasinet Kødkvæg.
Relaterede artikler
Kommentarer