Mens landbruget føler sig bekræftet i kritikken af vandplanerne jubler Aarhus Universitet over anerkendelse af grundlaget for vandplanerne.
Alt afhænger tilsyneladende af øjnene, der ser: Den internationale evaluering af vandplanerne, som fem udenlandske eksperter har udarbejdet, skaber allerede inden sin egentlige offentliggørelse stor debat.
Mens Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug hæfter sig ved svaghederne i det faglige grundlag, som eksperterne har fundet, og som nøje svarer til den kritik, Landbrug & Fødevarer har peget på i kronikserien »De Syv Synder«, hæfter man sig andre steder i landskabet ved den ros, som især kommer frem i evalueringens konklusion.
Det gælder bl.a. Aarhus Universitet, hvor leder af Institut for Bioscience Peter Henriksen overfor Altinget.dk ikke vil udtale sig om detaljer endnu, men udtrykker stor tilfredshed med evalueringens konklusioner.
»En anerkendelse«
»Vi har været rigtigt glade for at læse rapportens konklusioner. Vi ser det som en anerkendelse af det videnskabelige arbejde, der er lagt til grund for vandplanerne,« siger han til Altinget.
Aarhus Universitet har spillet en stor rolle i udarbejdelse af de kvælstofmodeller, som evalueringen har set på.
»Bør nærlæse rapport«
I Landbrug & Fødevarer har Vand- og Naturpolitisk chef Anders Panum svært ved at se, at Aarhus Universitet har grund til at juble.
»Jeg forstår ikke, at de kan være tilfredse med en evaluering, der siger at deres modeller ikke er pålidelige nok som grundlag for vandplanernes kvælstofreduktionsmål for de enkelte vandområder. Det har de jo hævdet, at de var,« siger han.
»Jeg synes, de skal give sig tid til at nærlæse hele rapporten og ikke kun nogle af de venlige konklusioner om, at man i Danmark er kommet langt med modelarbejdet i forhold til andre lande. Så vil de konstatere, at rapporten giver medhold i store dele af den kritik, som L&F og andre gennem årene har rejst af det faglige grundlag bag vandplanerne.«
»Førerposition«
Læser man kun rapportens afsluttende afsnit er det klart, at der er noget at hente for både landbruget og de danske forskere.
I de afsluttende afsnit skriver eksperterne bl.a., at Danmark, sammenlignet med mange andre europæiske lande, har »glimrende databaser, modeller og videnskabelig ekspertise« til rådighed for implementeringen af Vandrammedirektivet - og at dette har givet Danmark en »førerposition« i Europa.
Panelet skriver desuden, at de danske kvælstofkrav hviler på et »solidt videnskabeligt grundlag« og på modelberegninger af »generel høj kvalitet«.
De stiller ikke spørgsmålstegn ved de samlede reduktionsmål og vil ikke udelukke, at der kan blive behov for endog større N-reduktioner.
Også skarp kritik
Lige så klart er det imidlertid, at evalueringen også bakker op om landbrugets kritik på en lang række punkter.
Mest markant er eksperteres pointe om, at miljømålene for de enkelte fjorde og vandområder ikke er pålidelige nok til at kunne bruges som grundlag for politiske beslutninger om konkrete krav og indsatser.
Det vurderes i landbruget at være meget store ord fra en håndfuld anerkendte forskere fra en verden, hvor det er skik og brug at udtrykke sig i et meget behersket og afdæmpet sprog.
Lukket høring
Den internationale evaluering er i endnu lukket høring i Blåt Fremdriftsforum, men offentliggøres formentlig i endelig form i næste uge.
Herefter vil Landbrug & Fødevarer søge foretræde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, ligesom der er planer om at arrangere en høring på Christiansborg, hvor både pointerne fra De Syv Synder og fra den internationale evaluering kan blive diskuteret i et forum af politikere og interessenter.
