Bondegårdsregel står til at overleve

Regeringen lægger op til at bevare den såkaldte »bondegårdsregel«.

Det fremgår af et lovforslag til et nyt ejendomsvurderingssystem, som regeringen har sendt i høring.

Forslaget til systemet udspringer af en aftale indgået af et bredt flertal i Folketinget, så der er efter alt at dømme flertal for at vedtage det nye system inden sommerferien.

Systemet skal i første omgang bruges ved vurdering af almindelige ejerboliger i 2018.

Øvrige ejendomme, herunder landbrugsejendomme inklusiv stuehuse, inddrages i 2019.

Bondegårdsreglen står centralt i det høringssvar, som Landbrug & Fødevarer afleverede tidligere på ugen.

Bondegårdsreglen indebærer, at værdien af landbrugsjord sættes væsentlig under handelsprisen i forbindelse med ejendomsvurderingen.

Selvom bondegårdsreglen ser ud til at overleve, er Landbrug & Fødevarers politiske arbejde inden for skatteområdet langt fra overstået.

Fremtidens mærkesagerne er bl.a. at få afskaffet skatten på produktionsjord helt og at få forbedret vilkårene for generationsskifter i landbrugserhvervet.

Regeringen har allerede taget skridt til at lette generationsskiftet i familieejede virksomheder.

Afskaffelsen af jordskatter har længere udsigter.

Faktaboks

En central dagsorden

  • Bondegårdsreglen er en del af Landbrug & Fødevarers høringssvar til det nye ejendomsvurderingssystem. Reglen vil kunne sætte værdien af landbrugsjord væsentlig under handelsprisen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle