Nye bygninger skulle erstatte de nedlagte faciliteter på øen Lindholm, og nu frygter Dyrlægeforeningen, at virusforskningen lider skade.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) stopper byggeriet af de klassificerede laboratorie- og staldbygninger, der er forudsætning for at varetage det veterinære beredskab.
Byggeriet skulle ellers have erstattet det omdiskuterede virusforskningsinstituttet på øen Lindholm, men er blevet 200 millioner kr. dyrere end forventet.
Den Danske Dyrlægeforening ser med stor bekymring på udviklingen i den veterinære virusforskning og myndighedsbetjeningen.
Det kan få fatale konsekvenser, hvis ikke alvorlige sygdomsudbrud som fx mund- og klovesyge, svinepest og fugleinfluenza håndteres korrekt og hurtigt, siger foreningen.
"Trods vores gentagne advarsler til de ansvarlige politikere er det desværre gået præcis, som vi havde frygtet. Virusforskningen, den veterinære laboratoriediagnostik og myndighedsbetjeningen er slut i den form, som vi hidtil har kendt," siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen.
Dyrlægeforeningen har gentagne gange påpeget, at virusforskning og diagnostik koster penge – blandt andet fordi der stilles krav om særligt sikre laboratorier og specielle procedurer. Men det er samtidig et område, der er afgørende for dansk eksport. Derfor bør og skal det prioriteres af politikerne, siger foreningen.
"At benytte laboratorier i udlandet til diagnostik ved sygdomsudbrud, ser vi ikke som et godt alternativ," siger Carsten Jensen.
Risikoen for forsinkelser, eller at danske forespørgsler bliver nedprioriteret, er simpelthen for stor, mener foreningen.
Alternativt skal der opbygges tilsvarende faciliteter og ikke mindst ekspertise på andre danske institutioner, mener dyrlægerne.
"For en ting er forskningen, men mindst lige så alvorligt er det, at DTU fra 2020 ikke længere kan varetage myndighedsbetjeningen i forhold til Fødevarestyrelsen under sygdomsudbrud. Det kan koste erhvervet og samfundet dyrt."
"Det er meget bekymrende, hvis Fødevarestyrelsen ikke længere har adgang til know how og nationale faciliteter til diagnosticering af alvorlige husdyrsygdomme som fx mund- og klovesyge, svinepest og fugleinfluenza. Her er hurtig og sikker bestemmelse helt afgørende for korrekt håndtering af sygdomsudbrud," siger Carsten Jensen.
