Centrovice øger overskuddet

Overskud i Centrovice trods et vanskeligt marked

Den fynske landboforening Centrovice kom ud af 2016 med et overskud efter skat på 1,67 mio. kr. ud af en omsætning på 103 mio. kr. Resultatet er bedre end forventet og lidt bedre end året før, hvor overskuddet blev 1,07 mio. kr. 

Adm. direktør Louise Helmer, Centrovice, er meget tilfreds med resultatet i 2016, som hun betegner som et svært år for landbruget.

 "Vi har naturligvis mærket, at det har været et svært år for mange landbrugsvirksomheder. Vi har samtidig oplevet en stigende polarisering blandt vores kunder, hvor nogen kæmper for at overleve, mens andre klarer sig rigtig godt og derfor har brug for en helt anden type rådgivning.

Det stiller store krav til omstillingsevnen hos vores rådgivere og for os som virksomhed," sagde Louise Helmer på selskabets generalforsamling onsdag.

Også bestyrelsen med fungerende formand Torben Povlsen i spidsen udtrykker tilfredshed med
årets resultatet:

"Det er positivt, at vores rådgivningsvirksomhed fortsat formår at udvikle sig og samtidig bevare en sund forretning i en turbulent tid, så de kan bidrage til landbrugets fortsatte udvikling," siger han.

Louise Helmer vurderer, at rådgivningsselskabet skal være klar til nye udfordringer i de kommende år på især to områder.

Det gælder dels den digitale omstilling og opgraderingen af virksomheden til de kompetencer, det kræver. Og dels skal man være på mærkerne for at servicere fødevareproducenter med helt nye produktions- og afsætningsstrategier i forhold til dem, som benyttes nu.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle