Hvis man gerne vil af med landbrugstøtten, skal det ske over mindst 50 år. Det siger Frank Øland, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer.
»I bedste fald får vi en ny bankpakke - i værste fald får vi en jysk finanskrise.«
Sådan sagde Frank Øland, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer, til et arragement på Christiansborg tirsdag aften.
Emnet var fremtiden for EU’s landbrugsstøtte, et emne som er kilde til mange stærke holdninger.
I øjeblikket er den fælles landbrugspolitik for 2021 og frem, CAP 2020, nemlig under udarbejdelse. EU-Kommissionen har sat gang i en høringsprocess, som skal kulminere i forhandlinger i Bruxelles.
En aflønning for fødevmaresikkerheden
EU har mange krav til fødevarer for alt fra GMO, til medicin, til grønne krav.
»Landbrugsstøtten skal ikke kun ses som en støtteordning, men også en kompensation for efterlevelse,« forklarer Frank Øland.
Dog fortæller Frank Øland, at vi også får noget for pengene. I flere yderkommuner står fødevarekæden for over 10 procent af beskæftigelsen, og næsten 180.000 arbejdspladser på landsplan i hele fødevareklyngen.
»Dem kan vi ikke undvære i morgen - så vi får noget for pengene,« understreger Frank Øland.
»Hvis EU ikke var der, så måtte vi opfinde det.«
Erling Bonnesen, landbrugs- og fødevareordfører for Venstre, finder, at det er en dårlig idé at afskaffe landbrugsstøtten nationalt. Ifølge ham er de aftaler om landbrugsstøtten, vi har i EU, med til at sikre konkurrencen.
Landbrugsstøtten er delt op i to søjler: Den ene søjle er direkte landbrugsstøtte, den anden søjle er landdistriktsmidler og støtte, der er koblet op på miljøkrav og lignende.
»Hvis Frankrig eller Italien brugte alle deres penge på direkte landbrugstøtte, så ville deres ineffektive landbrug konkurrere uretfærdigt med vores effektive landbrug,« fortæller Erling Bonnesen.
»Derfor, hvis EU ikke var der, så måtte vi opfinde det.«
Fakta Her er Frank Ølands udlægning af, hvad der ville ske, hvis landbrugsstøtten forsvandt i morgen: -Først ville den gennemsnitlige landmand miste 37 procent af indtjeningen.
- Jordpriserne ville derfor falde 60 procent, - Som ville gøre de fleste landmænd teknisk insolvente, - Som nok ville føre til en del konkurser, - Som ville føre til en bankkrise. Alt dette kunne kun undgås ved en redningspakke til landmænd, som ville udgøre cirka 230 mia. kroner.
