Chok på pelsudstilling: Høje råb og megafoner fik hår til at rejse sig

Pelsavlernes årlige udstilling blev afbrudt af demonstration - men skindet bedrog.

En pludselig lyd af skrig, råb, megafoner og sirener fik hårene til at rejse sig og alle til at spidse ører på pelsavlernes årlige udstilling i Messecenter Herning i dag.

Midt mellem fodermaskiner, gyllerender og minkskind stod en gruppe unge mennesker med skilte og råbte og skreg, mens høj musik tordnede ud af deres medbragte højttalere.

"Jeg fik et chok. Hårene rejste sig på mine arme, og jeg fik gåsehud over det hele," fortæller Anders Hansen, der sammen med sin kone var taget til skindudstillingen sammen med sin kone.

Som mange andre af de besøgende på udstillingen tænkte han, at det var en gruppe dyreaktivister, der var trængt ind for at lave ballade på udstillingen.

'Aktivisterne' var dog ikke rigtige aktivister. Det var dansere og mannequiner, der med et mode- og danseshow viste, hvordan pels kan bruges i moden.

På skiltene stod "Make Fur not war," og "We love Fur" og "Hellere gå i pels end at gå nøgen."

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle