Coop: Vi er offer for landbrugets interne konkurrence

Landbrugsorganisationerne kappes om at være de sande beskyttere af dansk landbrug, mener Coop-chef.

"Landbrugsorganisationerne har brugt den her anledning til en smashing-konkurrence om, hvem der kan råbe høje imod Coop og dermed vise deres medlemmer, at de er de sande beskyttere af dansk landbrug".

Sådan siger Thomas Roland, CSR-chef for Coop, i et interview med Politiken på baggrund af den heftige kritik, som Coop er blevet mødt af efter, at deres medlemsblad har bragt et forsidefoto, hvor man ser mennesker iført gasmasker spise konventionelle grøntsager.

Han svarer på journalistens spørgmål, der handler om, hvorvidt Coop er ved at knække over i to - hvor dele af baglandet er imod, at Coop bliver en politisk bevægelse af smagsdommere.

Thomas Roland erkender, der er forskelle internt i Coop.

"Men det er også vores styrke, at vi har den debat og rummer de forskelle. Jeg ser det mere som styrke end udtryk for, at Coop er ved at knække over på midten", siger ansvarlighedschefen.

Han siger i øvrigt, at han har været i Kvickly i Albertslund - i hovedstadsområdet - og spurgt kunderne om deres holdning til forsiden. Der syntes kunderne blot, at forsiden var sjov og kreativ, melder Thomas Roland.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle