Dårlig dræning dyrere end N-kvoter

Vi ved det godt. Der er et par pletter hist og her, hvor afgrøderne står og sopper lidt i vinterhalvåret. Og jo, det er da rigtigt, at det trækker gennemsnitsudbyttet for marken ned. Men det går jo nok, for det er jo kun en lille del af marken.

Sådan er der sikkert flere landmænd, der kan tage sig selv i at have tænkt - ikke mindst om nogle af de marker de forpagter, og derfor ikke har den fulde råderet over.

Umiddelbart kan man næppe bebrejde nogen, at de kvier sig ved at skulle bruge 20.000-30.000 kroner pr. hektar på dræning.

Alternativet er desværre bare meget dyrere.

Det er nemlig ikke kun i de synligt dårligt drænede områder i marken, der koster udbyttetab.

Det viser forsøg fra Seges, hvor udbyttetabet på dårligt drænede hvedemarker var 31 procent - og det vel og mærke uden, at man kunne se det på afgrøden.

Der skal derfor ikke meget hovedregning til at konstatere, at dårlig dræning let koster 2.000 kroner pr. hektar.

Der skal heller ikke meget hovedregning til at konstatere, at dårlig dræning på mange ejendomme koster et betydeligt større udbyttetab end de 7,3 hkg pr. hektar, som Seges regnede sig frem til at N-kvoterne kostede dansk landbrug.

De underoptimale kvælstofnormer blev i 2013 beregnet til at koste landbruget 2 mia. kroner årligt, svarende til 139.000 kroner på en gennemsnitlig heltidsbedrift.

Det er mange penge.

Modsat dræning så var tabet som følge af undergødskningen et tab, som blev pålagt landbruget.

Dræning kræver, at man foretager en investering. Selvom det kan synes dyrt at skulle investere 20.000-30.000 kroner på dræning pr. hektar, så er det en god investering, som på mange ejendomme repræsenterer en større gevinst end retten til igen at kunne gøde afgrøderne optimalt.

Cirka halvdelen af landbrugsjorden i Danmark er drænet. Det anslås, at der er et omdræningsbehov på 20.000 hektar årligt. Det er betydeligt mere end de 6.000 til 8.000 hektar, der drænes årligt.

Med lidt hurtig hovedregning kunne man sige, at der hvert år burde drænes 10.000 hektar mere end der bliver drænet. Sætter man omkostningerne til 20.000 kroner pr. hektar, så svarer det præcis til det tab på 2 mia. kroner, som landbruget gennem en årrække har lidt på grund af N-kvoterne.

Lidt provokernede kunne man derfor prikke til landmændene og sige, at de nu kan bruge de 2. mia. kroner, de ikke længere taber på undergødskning, til at sørge for at afgrøderne har optimale vækstforhold ved at sørge for at markerne er veldrænede.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.