Dæk din ensilage med saltvand
Portal-opruller dækker automatisk ensilagen til efter slæt og af igen, efterhånden som ensilage fodres op.

Hollandske Agridek har udviklet en selvkørende portalopruller til til- og afdækning af ensilagen i køresiloer. Det sker med en vandfyldt presenning med særlige vandlommer langs silovæggene til at sikre en lufttæt lukning. Om vinteren tilsættes vandet salt som frostbeskyttelse. Systemet har fylde-automatik.

Det, der satte gang i udviklingen af Agridek-systemet, var, at flere og flere hollandske mælkeproducenter begyndte at lægge alle deres græsslæt i lag i samme silo for at opnå en mere ensartet fodring. Det automatiske system gør det muligt for en mand at tildække eller afdække siloer, der er op til 24 meter brede, 100 meter lange og fire meter høje. Ved natarbejde tændes blot det indbyggede LED-lys. Portal-oprulleren arbejder hydraulisk, hvor hydraulikstationen drives af en elmotor med batteri eller en benzinmotor.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.