Dødsdom hænger over 1.200 drægtige får

Fåreavler Frank Hansen frygter at måtte slagte sine drægtige får efter NaturErhvervstyrelsen tilbageholdt støtte på 330.000 kroner.

Omkring 1.200 sjællandske, drægtige får risikerer at blive sendt til Holland til slagtning i løbet af få måneder. Det er med i de overvejelser, fåreavler Frank Hansen gør sig oven på NaturErhvervsstyrelsens, NES, melding om, at han har overtrådt reglerne for at få EU-støtte. Umiddelbart har beslutningen betydet, at han mangler ca. 330.000 kroner, han havde ventet at få i EU-støtte i starten af december sidste år. Dertil kommer, at han kan blive nødt til at betale omkring 655.000 kroner tilbage for støtteudbetalinger i 2012 og 2013.

Han har klaget over afgørelsen, som nu ligger til fornyet behandling i NaturErhvervstyrelsen.

Styrelsens begrundelse for at trække ham i støtten er, at den bedømmer det areal, han havde forpagtet af Naturstyrelsen som landbrugsareal, som »rekreativt« og dermed ikke støtteberettiget.

Sagen er omtalt i dagens udgave af LandbrugsAvisen.

»Jeg skal jo være sikker på, at jeg kan fodre dyrene og betale omkostningerne, ind til jeg får penge igen. De kommer normalt til august, men kravet er jo så stort, at jeg også må overveje at stoppe her og nu,« siger Frank Hansen og tilføjer:

»Det var ikke den måde, jeg havde regnet med at slutte mit arbejde med dyrene på. Jeg har landets nok bedste besætning og har ikke haft andet arbejde end at passe den i de 25 år, jeg har været i gang. Og jeg har ikke holdt ferie i den tid - som jeg har nydt, « siger 58-årige Frank Hansen. Han tænker, at han ville have holdt bukkene fra fårene, hvis han i tide havde kendt konsekvenserne af NaturErhvervstyrelsens afgørelse om, at aralerne var for rekreative. Hans besætning er frugtbar foruden andre gode egenskaber, så han bedømmer, at aflivningerne kan gå ud over omkring 2.000 ufødte lam.

Rystede politikere

Formand for Folketingets fødevareudvalg René Christensen, Dansk Folkeparti, er rystet men ikke overrasket over den situation, Frank Hansen står i.

»Det skriger jo til himlen, hvis landmanden skal stå med aben, når to, offentlige myndigheder ikke kan blive enige med hinanden. Han har jo været i god tro. Desværre er det ikke første gang,« siger René Christensen.

Han genkender problemet fra andre tilfælde, hvor landmænd uforvarende bliver sorteper, når der skal uddeles støtte til naturpleje. For eksempel kan dyr fra økologiske besætninger afgræsse paragraf 3 arealer efter naturbeskyttelsesloven, mens selv samme arealer er lukket land for ikke-økologiske dyr.

»Det skulle så betyde, at der ikke er ammoniakfordampning fra økologiske køer. Det passer jo ikke,« siger han.

René Christensen mener, at rammer og regler for naturpleje og erhvervsmæssig brug af naturen må gennemgås en gang for alle, så der kan komme en fornuftig brug ud af det.

»I øjeblikket gror store dele til i brændenælder, og erhvervsmæssigt har man heller ikke glæde af det. Vi bør finde en måde at bruge naturen og samtidig værne om dem. Lige nu laver vi kun lappeløsninger, som ikke løser problemerne,« siger han.

Andre folketingspolitikere, Henrik Høegh fra Venstre og Villum Christensen, Liberal Alliance, mener, at udlejer, Naturstyrelsen må påtage sig et ansvar for, at deres lejer er kommet i knibe.

Det har ikke været muligt at få fat på det socialdemokratiske fødevareordfører Orla Hav.

Emneord

fåreavl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle