Dagbog fra Letland: 575 malkekøer med Arla-kvalitet og kvier i Sovjet-stalde

Af René Nygaard, direktør, SIA Agro-Dzelzava

Velkommen til SIA ”Agro-Dzelzava” i det østlige Letland. En moderne mælkeproduktion med 10.000 kg mælk pr. ko med 100 procent lettisk arbejdskraft.

Først og fremmest vil jeg gerne byde velkommen til kvæggården SIA ”Agro-Dzelzava” i Letland. Jeg har arbejdet på denne bedrift i to år og fået den fornøjelse at skrive dagbog om mælkeproduktionens udvikling, problemstillinger og løsninger.

Vi har 575 årskøer med en mælkeproduktion på 10.000 kg EKM pr. årsko. Mælkeproduktionen foregår i en Delaval-stald med malkekarrusel, der blev taget i brug maj 2013.

Kvierne er fordelt på tre gamle Sovjet-stalde på to forskellige lokationer, der ligger mellem tre-fem kilometer fra kostalden. Det er ikke optimale forholde for kvierne og bestemt heller ikke for mandskabet, der skal arbejde med kvierne. Vi arbejder på at få en tilladelse til en ny kalve- og ungdyrstald, og drømmen er at få en ny stald tæt på køerne.

Udover de 575 køer og tilhørende ungdyr driver vi ejendommen med 850 hektar til foder og 450 hektar salgsafgrøder.

Grovfoderproduktionen består af 200 hektar foderkorn, 250 hektar silomajs, 250 hektar slætgræs, 80 hektar bygærthelsæd og 100 hektar til kvieafgræsning. Fodring af løbe- og kælvekvierne er baseret på bygærthelsæden, køernes ration er 50/50 græs- og majsensilage, billig mask fra bryggerier, soja, rapskager og crimpet korn.

God, ensartet mælkekvalitet

Markedet for mælk i Letland er voldsomt påvirket af de polske mejeriers efterspørgsel på frisk mælk.

Priserne er steget fra 15-19 eurocent i juli 2016 til 30-37 eurocent i januar, og samtidig har de store lettiske mejerier høje ambitioner med hensyn til at udvide deres produktion til dels for at få et solidt hjemmemarked, dels for at eksportere en større mængde kvalitetsvarer til Europa og åbne markeder i Kina.

Vi producerer mellem 12-14 tons mælk om dagen hele året rundt med en mælkekvalitet, som kan måles med danske landmænds Arla-kvalitet. Det betyder, at vores mælk er en eftertragtet varer for mejerierne i Letland og Estland.

Det er en ny situation, at mejerierne kontakter os for at byde hinandens priser op, så de kan få fat i vores kvalitetsmælk.

Så efter et efterår med forhandlinger med forskellige mejerier valgte vi i december sidste år at skifte til mejeriet Food Union Valmieras Piens, som er Letlands største mejeri, der bl.a. ejer Premier Is fra Thy, som er Danmarks største producent af is.

I øjeblikket er jeg ved at lave kontrakt med mejeriet, så vi sikrer en god og stabil pris resten af 2017. Der er selvfølgelig meget sjovt, når prisen stiger eksplosivt, og at være heldig at lande en kontrakt, imens prisen er højest. Dog det er klart nemmere at planlægge økonomien med en vis stabilitet i prisudviklingen.

Derfor er jeg blevet enig med Food Union om, at vores afregningspris for basismælk skal følge den største aktør på det baltiske marked, som er finske Valio.

Lettisk basismælk er 3,90 procent fedt og 3,30 procent protein, og der er gode prisreguleringer for mælk med højere værdistof. Vi leverer i gennemsnit mælk med 4,15 procent fedt og 3,55 procent protein.

Systematik og oplæring af medarbejdere

Jeg har været her i to år nu, og på medarbejdersiden kører tingene ret godt. De største udfordringer er medarbejdernes mangel på basal viden samt at finde stabile mandlige medarbejdere, som ikke har hang til flasken.

Systematik er altid godt i en produktion, og jo mindre mulighed mine medarbejder har for fri fortolkning, jo færre fejl laver de. Det øger bare ikke deres viden om, hvorfor systemerne er lavet, som de er.

Denne balance mellem viden og systematik har jeg arbejdet med hos medarbejderne i stalden, og efter jeg er blevet direktør og leder for hele ejendommen, må det komme an på en prøve, om medarbejderne i stalden rent faktisk har fået så meget baggrundsviden, at de selv kan træffe beslutninger, når jeg ikke lige er i nærheden.

Det har heldigvis vist sig, at det fungerer udmærket sammen med en god planlægning af de opgaver, som har højest prioritet.