Dagbog fra Letland: Sen såning koster omsåning af 100 hektar raps
Dnaske Anders Zeltagrauds flyttede i 2003 til Letland og er nu oppe på at drive 2.200 hektar. Eventyret har dog ikke været uden bump på vejen.

Af Anders Zeltagrauds - fortalt til Lars Kelstrup, lke@landbrugsmedierne.dk, tlf. 33 39 47 57

»Afgrøderne står generelt godt. Dog kan det komme på tale, at så cirka 100 hektar raps om, da såningen i efteråret trak ud.«

Sådan siger Anders Zeltagrauds, som siden 2003, sammen med sin far, har drevet landbrug nær den lettiske by Aizpute 190 km fra Riga og med cirka 45 km ud til Østersøen.


Efteråret i Letland var mildt, men efter nytår har det været koldt. Midt i januar var det således ned til minus 20 grader. Det har dog næppe skadet afgrøderne, da der samtidig var snedække.

Men en efterfølgende periode med mildt vejr smeltede sneen. Derfor er især de cirka 100 hektar sent såede vinterraps meget udsatte lige nu, og på nogle af markerne er rapsen allerede frosset helt væk, da planterne var for små og svage, inden de gik ind i vinteren.

De øvrige afgrøder står godt

Der går dog et stykke tid inden markarbejdet for alvor går igang. Foråret kommer nemlig senere i Letland end i Danmark.

Derfor regner Anders Zeltergrauds ikke med at skulle sprede handelsgødning før i marts, mens gyllen fra en nabo med 650 søer med fuld produktion af smågrise og slagtesvin først bliver bragt ud i april.

Kold vinter

Den kolde vinter kan være en udfordring i Letland. Derfor vælges sorter, som har klaret sig godt i lokale lettiske forsøg samt sorter, som er afprøvet i Midtsverige, hvor vejrforholdene minder om de lettiske.

I år består markplanen af følgende, og med angivelse af udbytter:
1.000 hektar vinterhvede, 60-65 hkg pr. hektar
300 hektar vinterraps, 30-35 hkg pr. hektar
150 hektar rug, 80-90 hkg pr. hektar
450 hektar vårbyg, 55-60 hkg pr. hektar
300 hektar hestebønner, 35-45 hkg pr. hektar

Bump på vejen

Selvom Anders Anders Zeltergrauds er rigtig glad for tilværelsen i Letland, så har det ikke været uden bump på vejen.

Dagbog fra Sverige: Jorden har op til 8 procent humus, selv om vi sælger halm i stor stil Mark 14. februar · 15:03

»Vi havde en periode, hvor vi var involveret i svineproduktion. Men det satte Putin en stopper for med et importforbud af svinekød fra de baltiske lande,« fortæller Anders Zeltergrauds.

Han tilføjer, at der også har været år med omfattende udvintringsskader, ligesom høsten også har varieret og skuffet. Det gælder blandt andet i 2016.

"Det hele tegnede ellers til en rigtig god høst i 2016. Men en længere periode med ustadigt vejr gjorde, at vi endte ud med skuffende resultater i afgrøderne. Det eneste der klarede sig godt var rugen, som gav 91 hkg pr. hektar,« siger Anders Zeltergrauds.

Normalt etableres afgrøderne i samme periode, som vi kender det fra Danmark. Dog skal etableringen være afsluttet et par uger før end i Danmark i efteråret, ligesom foråret normalt er et par uger senere undervejs i Letland end i Danmark.

Jorden drives pløjefrit

»Vi har en plov, men den har ikke på noget tidspunkt været i brug her i Letland. Samtidig har vi helt tilbage fra 2003 nedmuldet alt halmen,« fortæller Anders Zeltergrauds.

På en række områder er reglerne for markbruget anderledes i Letland.

Landbrugsdriften i Letland er underlagt regler om, at der maksimalt må udbringes 170 kg kvælstof pr. hektar.
Lettiske landmænd kan ligesom danske landmænd søge hektartilskud. Tilskuddet ligger på knap 1.000 kroner pr. hektar, og så kan man tilmed søge et supplerende tilskud til vårsæd på cirka 225 kroner pr. hektar.

Derudover må landmændene i Letland dyrke bælgsæd som MFO. Oven i dette får de et supplerende tilskud på knap 650 kroner pr. hektar for at dyrke bælgsæd. Det er nogle af årsagerne til, at Anders Zeltagrauds har hestebønner med i sædskiftet.

Til gengæld er der ikke krav om etablering af efterafgrøder i Letland.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.