Dagbog fra Letland: Vi fravælger køer tidligt - det giver bedre slagtekøer
René Nygaard, direktør, SIA Agro-Dzelzava, fortæller her om, hvordan han fravælger køer, der skal ud af vagten. Besætningen er desuden ramt af sygdom.

Af René Nygaard, direktør, SIA Agro-Dzelzava

Oplysning til læseren: Dette dagbog nummer to fra Rene Nygaard. Læs første her: Dagbog fra Letland: 575 malkekøer med Arla-kvalitet og kvier i Sovjet-stalde

I perioder med lave mælkepriser bliver der skruet på alle knapper for at øge indtjening og formindske udgifterne.

Nulpunkter og produktionsmål er vigtige pejlemærker for mælkeproduktionen her på SIA Agro-Dzelzava. Det har været svært at få en fornuftig udskiftningsstrategi i starten, fordi køerne i lettiske øjne har en fantastisk ydelse, når ydelsen er over 20 kg mælk pr. dag. Målet på ejendommen er 10.000 kg EKM pr. årsko.

Et simpelt regnestykke for minimumydelsen for en ko på her på ejendommen viser, at de køer, som skal fortsætte i avlsarbejdet, skal have en minimumsydelse på 26 kg EKM pr. dag for at kunne betale en ny goldperiode og omkostningerne til avl. De køer, der skal udsættes, skal blot have en dagsydelse over 22 kg EKM for at betale foder og sendebås.

Tekst forsætter under tabel...

Faktorer

Priser

Udsætterko <50 d.e.k

Ko til reproduktion

Antal foderdage laktation gns. 19 fe

3,52 €

365

305

Antal foderdage gold 8 fe

1,75 €

0

60

Avlsomkostning

50 €

0

1

Dyrlægeomkostning

200 €

1

1

Staldplads pr. år

220 €

1

1

Samlet udgift pr. år

 

1700 €

1650€

Gns. mælkepris 2016

0,210 €

8100 kg pr. år

7900 kg pr. år

Min. Daglig ydelse

 

22 kg

26 kg

Med de fleste managementsprogrammer til at overvågning af ydelsesdata er det muligt at få en laktationsgraf for sin besætning, så det er nogenlunde muligt at sætte nogle skæringspunkter op for, hvor høj ydelse køerne skal have ved 50 dage efter kælvning for at nå minimumsydelsen for en laktation for at dække sine egne omkostninger.

Derudover vil det selvfølgeligt være fornuftigt at stile højere end minimumsydelsen. Her på SIA Agro-Dzelzava er grænsen 28 kg EKM ved 50 dage efter kælvning for førstekalvskøer og 30 kg EKM for øvrige.

Derudover bliver der også sorteret tidligt på ældre køer, som vi ved på forhånd har alderen eller sygdomshistorikken imod sig.

Faste Kriterier for køernes præstationer

Med faste kriterier for køernes præstation giver hurtigt overblik over hvilke køer, der skal ud af vagten øjeblikkeligt.

Det giver ikke mening af færdigfede en udsætterko, der ikke kan betale sit foder med mælkeydelsen.

Hvorimod de udsætterkøer, der kan betale for sig selv, kan gå i stalden, indtil pladsen kan blive optaget af en ny ko. Vi har kørt det system med ret stor succes i to år, og særligt det sidste års tid kan vi se på afregningen af vores slagtekøer, at prisen pr. ko er gået fra gns. 465 euro pr. ko til 575 euro pr. ko.

Afregningssystemet i Letland og Litauen er noget anderledes, end det danske slagterier bruger. Herovre bliver dyrene visuelt vurderet, inden de går på lastbilen. Her kigger de på kropsdybden i forhold til højde samt huldet. Derefter bliver dyret vejet på lastbilen, og så får vi afregningsprisen pr. kg levende vægt. Fakturaen bliver skrevet her på vores kontor, inden lastbilen kører fra gårdspladsen.

I de sidste to år har prisen for køer over 650 kg været ca. 1,10 euro pr. kg. levende vægt, og ca. 1,00 euro for køer 600-650 kg. Men prisen for køer i klassen 450–600 kg varierer meget og har svinget mellem 0,45 euro til 0,85 euro.

Ser vi bort fra udsætterkøer med meget lavt ydelse er det en fordel for os at sørge for, at vores køer kommer over 600 kg inden slagtning for at sikre, at de bliver afregnet til en stabil pris.

Sygdom i besætning

I slutningen af marts i år lægger vi mærke til, at køerne og kalvene går og hoster, men slår det hen med, at det skyldes de mange omskift, der har været i vejret. Symptomerne på, at det nok er værre end først antaget kom ca. en uges tid efter.

De køer, som lige har kælvet, samt køer, der går i sygeboksen, hænger lidt og mangler ædelyst. Mælkeydelsen plejer at være ret stabil, men viger også ca. et ton om dagen.

I dagene inden påsken begynder der at dø en ko om dagen fra sygeboksen. Altså køer som i forvejen er lav i immunitet.

Sygdommen udvikler sig hurtigt fra noget, der ligner lungebetændelses til rallende vejrtrækning og dør inden for 6-12 timer. Af de døde køer tager vi vævsprøver og sender ind til undersøgelse, vi frygter selvfølgelig for, at besætningen er ramt af en alvorlig virus.

Vi fik svar torsdag inden påske, at vores køer er døde af virussen Bovint Respiratorisk Syncytial Virus, også kaldet BRSV. Jeg er i gang med vores egen, en lokal og en dansk dyrlæge at samle en handlingsplan, så vi kan leve med den nye smitte i vores besætning, som vil omfatte et større vaccinationsprogram af kalve, kælvekvier og goldkøer.

 

Faktaboks

René Nygaard, 40 år, fra Svenstrup ved Aalborg, skriver dagbog til Kvæg Plus.

Uddannet jordbrugstekniker ved Vejlby Landbrugsskole 2001 og akademiuddannelse i ledelse fra UCN 2014.

Ansat ved SIA Agro-Dzelzava i Letland siden 1. marts 2015, først som driftsleder for kvægproduktionen og nu som direktør med ansvar for hele driften af ejendommen.

Tidligere ansat 7,5 år ved Aarhus Universitet, Foulum, som ledende jordbrugstekniker med ansvar for kvægafdelingen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.