Dagbog fra Sverige: 4.400 hektar midt i det svenske spisekammer

Råbeløf Gods er siden år 1763 et Fideikommis, men Fideikommiset ophørte med den sidste Fideikommisarie Douglas Kennedy i 2007. Kennedy døde barnløs, hvorefter ejendommen gik i sideled til søstersønnen John Murray, men nu som ejer.

John var 74 år gammel, da han overtog, så efter tre år gik ejendommen videre til den nuværende ejer, sønnen Johan Murray på 50 år.

Godset drives i dag som aktieselskab. Konstruktionen består af tre aktieselskaber, hvoraf det ene er et holdingselskab. De to driftsselskaber beskrives nærmere nedenfor.

Årsnedbøren er bare 620 mm i dette østvendte kystnære område, der præges af forsommertørke, men da klimaet er mildt har vi ofte lige så tidlige forår som på Lolland Falster, selv om vi ligger 150 km mere nordligt.

Til godset hører i dag 4.400 hektar. Ud over dette areal har vi i samarbejde med de to nabogodser, Ströö Gård, som ejes af William Hamilton, og Karsholm Gods, som ejes af Frederik Treschow - etableret et fælles ”Handelsbolag”(kommanditselskab), der står for planteavlsbruget. Disse to godser indsætter 1.000 hektar jord i det fælles selskab, så driften omfatter i alt 5.400 hektar.

2.500 hektar er ren planteavl, 500 hektar er stensat permanent græsmark, 2.000 hektar er skov, mens de sidste 400 hektar udgøres af søer, dæmning, impediment, huse, park, veje/gårdspladser, remiser mm. Det private vejnet er over 100 km.

Kristianstads Sletten er et spisekammer

Kristianstads Sletten er med sit milde klima et spisekammer i Sverige. Jorden i dette område er præget af stor variation på grund af sin nærhed til Østersøen i øst og Nävlingeåsen i vest.

Helge Å (Skånes største vandløb) er et betydeligt landskabselement, som har sit udløb ca 20 km syd for byen ved Åhus. Nærheden til havet, de ca 1,5 mio. indbyggere i nærområdet Skåne, og kontinentet inden for rækkevidde, giver området en fantastisk infrastruktur og gode markedsmuligheder for en effektiv landbrugsproduktion.

Under Kristianstad findes Sveriges største grundvandressource. På de lettere jorder syd og øst for byen produceres grøntsager som kartofler, løg, gulerødder, kål, salat og jordbær. Produktionen sker hos både små og store avlere.

Visse landbrug har flere hundrede hektar af hver specialafgrøde. Her findes lokalt kartoffelmelsfabrik, kartoffelchipsproduktion, løgpakkerier, gullerodsvaskerier etc., men flere afgrøder som fx salat pakkes helt færdige i marken, klar til at kunne distribueres direkte til forretningen.

Historisk er området langs kysten og ved de store søer også kendt for en omfattende æbleproduktion, både til spisefrugt og most.

Nord og vest for byen under Nävlingeåsen ligger de tungere jorder, hvor også Råbelöf Gods er placeret. Det er ikke unormalt, at jorderne her har over 50 procent ler og 5 procent humus, og afgrøderne er mere traditionelle. Önnestads Landbrugsskole ligger i dette område.

Svineproduktion reduceret

Sveriges største svineslagteri ligger centralt i Kristianstad. I sine velmagtsdage slagtedes her ca 2 mio. grise om året, men i dag er produktionen cirka den halve, da svensk svineproduktion er reduceret med cirka 60 procent de seneste 25 år, men den største del af Sveriges 3 mio. slagtegrise produceres i nærområdet.

Her findes også en del mælkeproduktion. Mejeriet ligger også centralt i Kristianstad.

Absolut Company, som producerer den verdenskendte vodka på 100.000 ton skånsk hvede, ligger i Kristianstad. Karlsham rapsfabrik, som er i familie med rapsfabrikken i Århus, er ca. 70 km væk, og vi har 80 km til sukkerfabrikken i Lund.

Via industrihavnen i Åhus, som ligger 20 km væk, ligger foderfabrikken, og her er der kajanlæg til import af gødning, og eksport af maltbyg, og der har gennem mange år kørt proteinholdigt brødhvede med høj rumvægt herfra til Valsemøllen i Køge, som bare ligger to timers kørsel væk.

Landbrug siden stenalderen

Ejeren af Råbeløf Gods, Johan Murray, er jurist og har en fortid i det svenske udenrigsdepartement, blandt andet med udstationering i Kina og Arabiske Emirater.

Han udgør sammen med sin søster Caroline Murray, som har en karriere i pr- og medicinalindustrien, og sin hustru Camilla Murray, bestyrelsen i Råbelöfs aktieselskaber. Johan Murray er bestyrelsesformand i samtlige selskaber.

Det er aktieselskabslovgivningen, der styrer vores forvaltning og bogføring. Bestyrelsen har den fordel ikke at være tynget af nogen historik eller gamle traditioner fra stedet. Erfaringen fra erhvervslivet og den faglige og økonomiske indsigt, som findes i godsets administration, gør, at bestyrelsesarbejdet er usentimentalt og baseret på nøgterne konsekvensanalyser. Bestyrelsen er meget ambitiøs og beslutningskraftig.

Råbelöf hører man om første gang i år 1408, dengang med navnet ”Fjälkestad”. Men her har været drevet landbrug siden stenalderen. Det vidner oppløjning af enorme mængder stenalderredskaber om, og der findes desuden flere bronzealderhøje på godsets marker – her har altså været drevet landbrug i mindst 6 000 år.

Råbelöf Fideikommiss AB

Et Fideikommis betyder, trods det fine ord, egentlig bare en ”selvejende institution”, hvis etablering og fundats engang blev gjort af en familie, som ville sikre, at godset for fremtiden blev holdt samlet hos en enkelt gren af familien. Ofte var bestemmelsen, at godset gik videre til den ældste søn, og konstruktionen var en beskyttelse mod for mange divergerende interesser fra flere børn og svigerbørn.

Det, som er specielt med Råbelöf, er, at her var kønnet vilkårligt, men den ældste. Det var en kvinde, som etablerede Fideikommiset. Fideikommis aktieselskabet er i dag et rent investeringsselskab uden produktionsmæssige aktiviteter, det ejer og investerer i ejendomme, landbrugsjord, skov, huse, produktionsbygninger, inventar og aktier og andet, som er forholdsvis værdifast.

Fideikommiset får sine indtægter (renteafkast på den investerede kapital, samt til afskrivninger) ved at leje alt ud til det andet aktieselskab, som hedder Råbelöf Godsförvaltning AB.

 
Råbelöf Godsförvaltning AB

Den årlige forpagtningsafgift giver råderet over Fideikommisets ejendomsinvesteringer. Med en sådan selskabsmæssig opdeling mellem kapital og drift, får man en meget sund systematik til at vurdere aktiviteternes udvikling over tid – det ene selskab med baggrund i kapitalanbringelsen, det andet selskab i form af overskuddet fra en rationel landbrugsdrift.

Jeg og vores økonomichef Birgitta Persson har i løbet af et antal år udviklet måske Skandinaviens mest retvisende godsregnskab baseret på både et eksternt og et internt regnskab med en meget skarp opdeling af økonomien mellem de enkelte afdelinger. Alle transaktioner og lønninger bogføres på projektbasis direkte på den enkelte afdeling, og alt mellemregnes naturligvis mellem afdelingerne, som i øvrigt alle har eget budget.

De 2.500 hektar agerbrug dyrkes med traditionelle skånske afgrøder som vinterhvede, maltbyg, vinterraps, sukkerroer og græsensilage. De to sædskifter er fireårige, det ene sædskifte er sukkerroer, maltbyg, hvede, hvede og det andet er maltbyg, raps, hvede, hvede.

Græsensilagen har vi stort set i monokultur med omlægning hvert andet eller tredje år på mindre ukurante marker.

Skovbruget er helt domineret af gran. Modsat Danmark satser svenskerne stenhårdt på industriel produktion af nåletræ i skovbruget. For vores egen del udgør gran ca 85 procent af produktionsarealet. Ca. 220 hektar af skovens areal er et naturreservat, hvor ingen skovning sker.

Fra mælk til kødkvæg

Indtil 2013 var her mælkeproduktion med 300 Holstein-køer.

Vi afviklede produktionen på grund af dårlig økonomi, idet staldanlægget var nedslidt. For at afgræsse de 500 hektar med permanent græs anskaffede vi ved mælkeproduktionens ophør 300 ammekøer, som inklusiv kalve og ungdyr udgør en besætning på 900 dyr om sommeren. Dyrene går ude året rundt. Om vinteren fodres med ensilage i høhække, adgang til liggehal er et krav.

Godset råder også over en svinebesætning på 600 søer med alle slagtesvin bag. Der produceres ca 26-27 grise pr. årsso, heraf kan vi fede 14.000 grise selv, 2.000 grise sælges til formidlingen.

Anlægget, som der produceres i, er nyere og bygget op løbende i 1998, 2005 og 2009. Tanker om en udvidelse findes, og det vil jeg vende tilbage til senere.

70 boliger lejes ud sammen med jagten på hele Godsets areal.
Der er 25 fastansatte beskæftiget året rundt, og omsætningen er på 100 mio. kr.

Dette er den indledende præsentation af godset, og i de næste artikler vil jeg komme nærmere ind på de daglige produktionsforhold.

Jeg vil også skrive en del om vores overordnede strategi, organisation, økonomistyring, valgte produktionsmetoder, riskmanagement med videre i det omfang, som jeg anser læserne kan have glæde af det.