Dagbog fra Sverige: Jorden har op til 8 procent humus, selv om vi sælger halm i stor stil

Af Erik Bæksted Jørgensen, direktør, Råbelöf Gods

Den færdige driftsplan for 2017 ligger her på bordet. Göran Persson, Råbelöfs inspektør, har lagt sidste hånd på planen nu efter nytår.

I en kompleks drift som Råbelöfs er der mange parameter at tage hensyn til, selv om den overordnede strategi ligger fast.

For det første skal driftsplanen passe til fire EU-ansøgningers selvstændige krav.

Gødningsplanen skal tage hensyn til næringsstofstatus på ca. 200 marker på mange gårde med forskellig dyrkningshistorie. 25 000 ton gylle skal placeres, og det kommer fra fire forskellige besætninger. Mængden af grovfoder til to besætninger med køer skal passe til den kommende vinter – udlæg af nye græsmarker skal med i planlægningen.

Overordnet skal vi maksimere indkomsten, og holde omkostningerne så lave som muligt uden at det går ud over den langsigtede produktivitet. Hver kvadratmeter skal dyrkes optimalt.

Vi dyrker al vores hvede til produktion af den verdenskendte Absolut Vodka, som udelukkende produceres på fabrikken her i Kristianstad. Der findes ingen licensproduktion af Absolut nogen steder i verden. Konceptet går på aftale om en vis dyrkningspraksis, og gælder alene hvede fra Skåne og gammelt grundvand fra Åhus.

Vi ligger på en egn, hvor det de senere år har været forholdsvis let at producere en meget fin maltbygkvalitet som ofte har 96 procent af kernerne over 2,5 mm.

At det er blevet lettere skyldes de moderne maltbygsorter, hvor især sorten Tipple var et kæmpeløft. Den er stort set ude af dyrkning nu til fordel for højere ydende sorter. Al maltbyg i Sverige går pr. tradition over en rensemaskine, inden det går i skibet.

Markplan til høst 2017

Vores markplan til høst ser således ud:

Afgrøder 2017, sorter og hektar

Vinterhvede                                 Brons og Nordh, 828 hektar
Rug                                                  Palazzo, 103 ha
Maltbyg                                          Irina, 738
Vinterraps                                     Compass og Explicit  488 ha  
Roer                                                 Daphna, Orlena  164 ha
Ensileringsgræs                          Fl. græs med 15 procent kløver, 90
Bortforpagtet                              Jordbær, kartofler og løg, 87
Diverse                                           Brak, kantzone, vilt etc, 45
Planteavlsareal ialt                  2.543 hektar

Halm er en stor artikel

Halm er en stor artikel hos os. Vi producerer snittede ”minibig” halmballer til to svinebesætninger, rundballer til køerne inklusive 1500 stk., som vi laver som ”halmensilage”-  plastede med udlæg i, direkte efter mejetærskeren mens halmen stadig er grøn og fugtig.

På to gårde er der halmfyr, og ca. 900 ton i Hesston-baller går til dette. Derudover laver vi rundballer i rug til at dække sukkerroer med, og vi sælger eksternt ca 1000 ton halm i Hesston-baller til at dække gulerødder og jordbær med.

Vi forsøger kort og godt at anvende/sælge så meget halm som muligt. Det er en god ekstra nettoindtægt for markbruget, når bare man tager sig ordentligt betalt for halmen.

Gødningsværdien indregner vi efter at 1 kg fosfor og 10 kg kalium bortføres pr. ton halm, hvilket svarer til at 13-15 øre pr. kg halm skal beregnes til erstatningskøb af bortført gødning.

Jeg ved at mange er blevet ”halm-krammere” de senere år og har fået et nærmest religiøst forhold til at nedmulde halm, fx i forbindelse med pløjefri dyrkning. Der er også mange, der er bekymret over det i hele Vesteuropa faldende humusindhold i mange jorder, og at dette skulle være baggrunden for at hvedeudbytterne ikke har ændret sig i 20 år.

Men vi har meget husdyrgødning i vort system, ca 30.000 ton pr. år i både gylle og dybstrøelse. Vi snitter altid rapshalmen, og vi tilbagefører roetop og grøntsagstop. Ofte snitter vi også en del af byghalmen foran rapsen for at kunne pløje samme dag som vi mejetærsker. Vi har olieræddike inden sukkerroer, og vi har en del græsensilage i omdriften.

Allerede i dag har vi 3-8 procent humus i jorden, så jeg har ikke spor dårlig samvittighed over vores 3000 tons halmproduktion.

Opsigtsvækkende forsøg

Et 63 år gammelt og fortsat løbende forsøg, som anlagdes i 1951 ved Malmø med halmhåndtering, har vist nye opsigtsvækkende resultater. Der er nemlig ingen forskel på humusindholdet i jorden, om man har brændt halmen i alle 63 år, eller man har nedmuldet den. Der var heller ingen forskel i udbyttet i afgrøderne under årene.

Afgrøderne, som indgik i sædskiftet i forsøget, var vinterhvede, vårbyg, sukkerroer og vinterraps.

Vore svenske forskere konstaterer, at det er svært at forhøje humusindholdet i en jord, der bare har 13,6 procent ler, som fx den ved Malmø og i øvrigt mange danske jorder -, da lerindholdet i jorden er det, som ”bærer” humusens organiske partikler.

Man konstaterer, at humus i tung lerjord er mere stabilt og sværere at bryde ned end humus i lettere jorder. Man konstaterer videre, at det organiske materiale, der kommer fra rødderne og stubbene, er mere stabilt end det organiske materiale, som kommer fra selve halmen.

I visse tilfælde kan gødningsindholdet som tilføres via halmen ved halmnedmuldning ligefrem ”booste” omsætningen af den mere stabile rodmasse-humus, hvilket kan sænke den samlede effekt af det tilførte organiske materiale.

 Slutkommentaren fra forskerne efter de første 63 år med nedmuldning og/eller brænding af halm er at: ”det är svårt att förutsäga odlingssystemets (dyrkningssystemets) påverkan på skörd (høstniveau) och mullhalt”(humusindhold).

Omdrift i blokke

Vi kører såkaldt ”blockcropping”, hvilket vil sige at vi har samlet afgrøderne i store sammenhængende områder/blokke bestående af mange marker ind til hinanden med samme afgrøde. Når sædskiftet er fast flytter man bare alle afgrøder til det næste område i rotationen næste år.

Et sådan fast system giver mulighed for en fantastisk systematik omkring, hvornår i sædskiftet man gør hvad. Fx kalkes der, spredes møg, sprøjtes Roundup, og der er efterafgrøder før sukkerroer.

Der klippes hegn og renses grøfter det efterår/vinter, inden der skal være byg. Gylle kommer rundt til alle marker, fordi den altid køres i hvede. Når man arbejder i et område, kan alle maskiner køre der samtidigt, hvilket gør at de kan hjælpe hinanden ved behov, fx fylde såmaskinen. Det bliver let at overskue for driftslederen, og det er let at flytte frem til næste mark, for det er bare tværs over vejen, eller lige rundt om gærdet.

For at de tre ejendomme, som indgår i vort samarbejde, og som trods alt ligger med ca 8 km imellem sig ikke skal fremtræde kedelige med bare en afgrøde på hele ejendommen,  så har vi bestemt at have en bloccropping rotation på hver ejendom.

Roer skal finde balancen

Vi har valgt at fortsætte med sukkeroer selv om dyrkningsøkonomien er blevet betydeligt dårligere end tidligere.

Naivt eller ej, så har sukkerroer historisk været en god afgrøde på en planteavlsbedrift, fordi den er vekselafgrøde og samtidig en forårsafgrøde, den giver også god arbejdsfordeling.

Jeg tror, at med sukkerproduktionen bliver det præcis, som det er sket med øvrige produktioner, der er overgået fra kvotering til det frie marked. Der går lige en tid, inden markedet og produktionen tilpasser sig de nye frie vilkår, og dermed finder sin nye balanceøkonomi.

Roer kommer i fremtiden til at konkurrere om en plads i sædskiftet hos landmanden på friere vilkår end tidligere.

Er roer ikke interessant nok med de ulemper de også har omkring kravet til større fokus og dygtighed hos landmanden, den komplicerede ukrudtsbekæmpelse med få midler, kravet om at have en mellemstærk ensartede lerjord i hele roesædskiftet i et godt roeområde (der hvor sukkerfabrikkerne er placeret historisk!), tilbagevendende årlige problemer med jordpakning under sene høstforhold – ja så bliver afgrøden udfaset af landmandens dyrkningsplan.

Det er noget, som sukkerindustrien bør have med i deres overvejelser: At vi som landmænd ikke har satset ret meget på at dyrke roer. Vi kan let ophøre og dyrke noget andet.

Det er sukkerindustrien, der har bygget/købt en stor lokal sukkerfabrik, som virkelig har noget at miste. Hvis ikke landmændene finder afgrøden økonomisk interessant nok, herunder at roer skal afkaste mindst 2.000 kr. mere pr. hektar i dækningsbidrag for at kompensere for ovenstående udfordringer og problemer – ja så stopper landmanden bare med at dyrke roer, og tegner derfor ingen ny dyrkningskontrakt for næste år.

Gyllestart 1. marts

I Sverige må man ikke køre kunstgødning og gylle fra 1. november til 1. marts. Detvil sige at vi starter en måned senere end i Danmark.

Når man er en stor husdyrproducent, så må man ikke køre gylle ud i weekender og på helligdage. Det er af flere grunde derfor lettest at håndtere gyllen i hvede om foråret, så man ikke er afhængig af at udkørslen kan forsinke forårsarbejdet op mod en weekend.

Vi har ingen gødningsregnskaber i Sverige. Det er god landmandspraksis, der gælder. Derfor er det fornuftigt nok også analyser af gyllen, der afgør effekten i vores gødningsplan.

Vi indregner hele ammoniumkvælstoffet, 80 procent af fosforindholdet og 90 procent af kaliumindholdet til dækning af vores årlige behov. Der indregnes naturligvis også en eftervirkning af det organisk bundne kvælstof, men mere som en sænkning af det generelle kvælstofbehov til alla afgrøder.

I Sverige er det fosfor, man har fokus på. Skal man udvide husdyrproduktionen, så er det maximalt 22 kg fosfor på det disponible areal, der afgør hvor mange dyr man kan have.

Der er også et krav om, at alle arealer, som indregnes i spredningsarealet, skal have husdyrgødning mindst hvert femte år. Ved beregning af dyrenes afsondring af fosfor anvendes standardtal fra en tabel, og det er derfor ganske let at beregne, hvor mange dyr man kan have. Der er krav til 10 måneders opbevaringskapacitet for grisegylle og 8 måneder for kogylle, og vi skal også have et intakt svømmelag.

Sprøjteplanen uden afgifter

Sprøjteplanen har vi  lavet nu i begyndelsen af februar.

Vi har ikke afgift på kemikalier i Sverige, og vi har ikke så mange forskellige midler til rådighed som man har i Danmark, men planen ligner langt hen af vejen en plan man kunne have lavet i Danmark. Vi har nogenlunde det samme klima og derfor de samme udfordringer. Som noget nyt i Sverige i år har vi fået de nye SDHI-midler, som Danmark har haft i en del år med midlet Bell.

Min anvendelse og planlægning af kemikalieanvendelse og sprøjtning har altid været, at det er en støttefunktion til en i forvejen veltilrettelagt og gennemtænkt dyrkningsplan.

Kemikaliernes plads i dyrkningen er ikke en mission i sig selv. De skal ikke løse en uhensigtsmæssig dyrkningspraksis, for det kan de slet ikke klare på lang sigt.

Kemikalier skal bruges som en apotekervare: ”Kun når man er syg” i et ellers ordentligt, forebyggende og tilrettelagt liv. Dertil at bekæmpe konkurrerende ukrudt, som ikke kan undgås vokser op i selve afgrøden.

Så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt.

Dette er Erik Bæksted Jørgensens sidste dagbog for Mark Plus. Vi takker for en række interessante beretninger.