Danish Agro køber op

Danish Agro overtager alle aktier hos den fynske Claas-forhandler, Ringe Maskinforretning A/S.

Danish Agro Machinery Holding A/S har netop indgået aftale om overtagelse af den fynske Claas maskinhandler, Ringe Maskinforretning A/S, en veldrevet og stor maskinforretning. Danish Agro overtager alle aktier i Ringe Maskinforretning A/S.

»Ringe Maskinforretning har stor erfaring med Claas’ produkter og er en anerkendt og veletableret maskinforretning på Fyn. Derudover har selskabet, der beskæftiger 28 erfarne medarbejdere, en stærk ledelse og omsatte i 2016 for 109 mio. kr. Vi er meget glade for, at vi med aftalen har sikret, at Ringe Maskinforretning bliver en del af den fremtidige forhandlerstruktur i Danmark. Vi har haft en god og tillidsfuld dialog med Hanne Korsdal Andersen, der er adm. direktør og medejer, og jeg ser et stort potentiale i selskabet,« siger koncernchef i Danish Agro, Christian Junker.

Adm. direktør i Ringe Maskinforretning A/S, Hanne Korsdal Andersen, der er den ene af to ejere af selskabet, fortsætter som direktør i selskabet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle