Danish Crown: Vi optimerer landmandens situation

Danish Crown sprang ind på rådgivningsmarkedet, fordi de ville forbedre slagtesvineproduktionen.

Også Danish Crown er gået ind på markedet for rådgivning.

Ifølge Jacob Rasmussen, afdelingsleder i Danish Crown, har alle konsulenter, der rådgiver slagtesvineproducenter, en stående ordre om at optimere landmandens situation.

”Det er det eneste, konsulenterne skal tænke på. Vi har skilt det ad, så det er andre i virksomheden, der fastlægger de kriterier, vi afregner efter, og konsulenterne skal kun tilgodese landmandens økonomi,” siger han.

Danish Crown begyndte for et par år siden at rådgive slagtesvineproducenter, der også betaler for rådgivningen. I alt 625 landmænd får rådgivning, og de sidder på 1.200 ejendomme. Baggrunden var, at mens Danmark er verdensmester i smågriseproduktion, er vi kun middelmådige på slagtesvin.

”Det viser tal fra Seges,” siger han.

Ifølge Per Knudsen, rådgiver hos Danish Crown, som tidligere har været i LRØ, er fordelen, at foreningsrådgivere har mere fokus på soholdere. Det fortynder slagtesvinerådgivningen.

”Vi kan udvikle rådgivningen, fordi vi er flere og specialiserede i slagtesvineproduktion og gode til at videndele. Og så kan vi udnytte en masse data fra slagteriet,” siger han.

I Danish Crown er der ansat ni konsulenter, der kun arbejder med at rådgive slagtesvineproducenter.

Jacob Rasmussen understreger, at de meget gerne samarbejder med foreningskonsulenter, dyrlæger og andre, og ser det som en fordel at samarbejde.

”Dyrlægen ser de syge dyr, konsulenterne ser de raske dyr. Tilsammen når man længere,” siger han.

Rådgivningen har i øvrig bevirket i gennemsnit blandt alle kunder, ifølge Danish Crowns data, at den daglige tilvækst er steget med 28 gram pr. dag, dødeligheden er reduceret med 0,31 procent, kødprocenten er øget med 0,2 og foderforbruget er reduceret med 0,06 FEsv pr. kg tilvækst.

Se hvordan 10 firmaer klarer rådgivning og uvildighed

Nord Zucker: Der mangler foreningsrådgivning på nogle områder

KWS: Vi rådgiver for at være troværdige

Arla: Køber rådgivning hos Seges og de lokale

DLF: Specialviden er nødvendig

KMC: Landboforening har begrænsede resurser med specialviden

Bayer CropScience: Vi lærer også af landmændene

Danish Agro: Rådgivning gør os til en værdifuld samarbejdspartner

Vitfoss: Avancerede produkter kræver specifik rådgivning

DLG: Vores konsulenter har ikke salgsansvar

Danish Crown: Vi optimerer landmandens situation

Faktaboks

LandbrugsAvisen sætter i dag, fredag d. 17. juni, fokus på rådgivningen, som virksomhederne er begyndt at yde landmændene.

Her på Landbrugsavisen.dk går vi ekstra i dybden med de enkelte virksomheders baggrund for at ansætte firmakonsulenter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle