Danmark får op til 25 mm regn på en halv time: Her er der risiko for skybrud

Dele af landet kan blive ramt af stort skybrud med 15-25 mm regn, lyder det fra DMI.

Maj-vejret har været flot og delvist tørt indtil videre, men lørdag er der risiko for skybrud flere steder i landet.

Det skriver DMI i en meddelelse via Ritzau.

Risikoområderne er henholdsvis København og Nordsjælland, Østjylland, Nordvestsjælland, Midtsjælland, Sydvestsjælland, Stevns, Sydvestjylland, Billund, Midtjylland, Vestjylland, Himmerland, Storaalborg, Faxe, Næstved, Middelfart, Assens, Kerteminde, Odense og Nordfyn

Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden
Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.

Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed, skriver DMI.

DMI klassiciferer dagens uvejr med en blå advarselskategori. Det er den laveste advarselskategori og betyder risiko for voldsomt vejr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle