Dansk eksport af fødevarer sætter rekord

Der røg danske mejerivarer, svinekød, fisk og andre fødevarer for 112 mia. kr. til udlandet i 2016.

I 2016 var den danske eksport af fødevarer 112 mia. kr, viser en ny opgørelse fra Landbrug & Fødevarer - og det er ny rekord. Og der er udsigt til en yderligere stigning i 2017, skriver Jyllands-Posten.

I 2016 voksede eksporten af mejerivarer, svinekød, fisk og andre fødevarer således med 3,7 mia. kr. i forhold til året før, og dermed nåede eksporten i mål som den største nogensinde for fødevarebranchen.

Medregnes eksport af foder, planter, minkskind og landbrugsmaskiner nåede fødevareklyngens eksport op på hele 156,4 mia. kr. i 2016, hvilket ca er på niveau med 2015. Dette på trods af at blandt andet mælkeproducenter og svineproducenter i begyndelsen af 2016 var ramt af svigtende priser - som altså senere rettede sig pænt. 

I 2017 forventes fødevareklyngens eksport at nå op over 160 mia. kr. i lyset af stigende priser på landmændenes produkter kombineret  med et generelt opsving for økonomien.  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle