Dansk par overfaldet af køer på ferien

Et dansk par blev væltet omkuld af en kvægflok, der blev skræmt af en anden turist og hans hund.

Et dansk par måtte på hospitalet, efter de søndag blev overfaldet af en flok køer i de østrigske alper. Det beretter det østrigske medie Orf.at.

Ifølge mediet forsøgte en anden turist - en 51-årig italiener - at krydse marken ved at løfte sin hund op og gå gennem flokken på 50 køer, samtidig med at han råbte af køerne. Det har tilsyneladende gjort køerne urolige, for de går til angreb på italieneren og vælter ham.

Uroen får køerne til at stikke i rend og i den forbindelse vælter de det danske par på 68 og 59 år, beretter mediet.

Danskerne måtte overnatte på sygehuset til observation.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle