På Dansk Planteværns generalforsamling 22. marts var der fokus på, at myndighederne i 2016 foreslog at åbne op for flere planteværnsmidler på det danske marked. Det sker efter et år, hvor salget af planteværnsmidler fra foreningens medlemsvirksomheder var på det jævne . Det skriver Dansk Planteværn i en pressemeddelelse.
Dansk landbrug kan få adgang til flere pesticider og på samme tid opretholde beskyttelsesniveauet for grundvandet. Det kan lade sig gøre fordi Miljøstyrelsen i 2016 foreslog en justering af reglerne. Det skete med baggrund i en international vurdering af den danske godkendelsesordning for pesticider.
På Dansk Planteværns generalforsamling den 22. marts på Frederiksberg fortalte foreningens formand Robert Racz, at myndighedernes forslag er et positivt skridt fremad i forhold til at sikre de danske landmænd det rigtige værktøj, men samtidig beklagede han, at Pesticidstrategien 2017-2020 stadig lader vente på sig. Det skriver Dansk Planteværn i en pressemeddelelse.
"Den kommende pesticidstrategi bør tjene til at sikre, at danske landmænd kan forblive konkurrencedygtige, og ikke bliver påvirket negativt i forhold til landmænd i vore nabolande. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at forbruget i Danmark af plantebeskyttelsesmidler er lavere og lovgivningen vedrørende godkendelser mere restriktiv end i vore nabolande, " sagde Robert Racz med henvisning til, at Dansk Planteværn ved en gennemgang af hvor mange aktivstoffer, der er tilladt i Danmark og andre EU-lande, i 2016 fandt frem til, at de danske landmænd mangler mere end 100 aktivstoffer i værktøjskassen i forhold til kollegerne i lande som Tyskland og England.
Nedgang i salget
Salgsmæssigt blev 2016 som hele for medlemsvirksomhederne i foreningen et år på det jævne, og Robert Racz vurderede med baggrund i salgstallene, at landmændenes lagre, der blev fyldt godt op i forbindelse ændringerne af afgiftsreglerne i 2013, nu er ved at være tilbage på et mere normalt niveau. Salget i 2016 endte på 1.880.734 kg. aktivstof imod 2.068.734 kg. aktivstof sidste år og altså et fald på 9,1 procent.
I sin beretning fortalte Robert Racz også, at de negative konsekvenser af de danske godkendelseskrav og afgifterne på pesticider i 2016 blev gjort tydelige for enhver. Det skete både i forbindelse med præsentationen af notatet ’Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015’ fra Miljøstyrelsen, og i forbindelse med rapporten Etablering af en status for forekomst af herbicidresistens i Danmark (2013-2015), hvor konklusionen i begge rapporter lød, at det smalle udbyd af planteværnsløsninger i Danmark fører til stigende resistens og større pres på nogle få aktivstoffer.
"Selv om Miljø- og Fødevareministeriet konkluderer, at afgiftssystemet virker efter hensigten, er det vigtigt at holde sig for øje, at det også rejser en række problemstillinger, som Dansk Planteværn har påpeget lige siden systemets indførelse. Det vil foreningen inddrage i det kommende arbejde med evalueringen af afgifterne, " fortalte Robert Racz med henvisning til, at afgifterne skal evalueres i slutningen af 2017.
