Dansk svineproduktion i Rumænien: Større foderomkostning giver bedre bundlinje

Hos DCH International har man længe haft fokus på effektivitet og omkostninger – særligt i forbindelse med foderstrategi. Da man syntes, at der ikke var mere at hente på den ’konto’, besluttede man sig for at prøve at se det lidt omvendt.

I 2016 har selskabet et overskud på 96 mio. kr.  og det er mere end en fordobling af sidste års resultat på 40,5 mio. kr.

"Vi har haft fokus på foder, foder, foder.  Vi har altid forsøgt at spare så meget vi kunne og købt billigt foder, men nu har vi vendt det hele rundt ," siger Jacob Hüttel Bruun, der er produktionschef og står for den daglige drift på de syv produktionssteder i Rumænien.

De væsentligste ændringer i foderstrategien vedrører indholdet af protein, hvilke blandinger der fodres med og et stort fokus på management.

”Vi har erstattet rapsskrå og solsikkeskrå med sojaskrå primært på grund af stigende pris på solsikke, og man kan sige, at vi er gået fra det alternative til det traditionelle.

Vi har altid været bange for at give diegivende søer for meget protein, men det har gjort en kæmpe forskel,” siger han.

Forskellen ses ved at søerne malker meget bedre, og det er på grund af en blanding med 120 gram fordøjeligt råprotein.

Ikke spare på foder

Desuden har man besluttet ikke at spare på de tre første blandinger til smågrisene, og Jacob Hüttel Bruun er overrasket over resultaterne.

”Samlet set er vi gået op på 32,3 solgte grise pr. årsso i 2016, og vi kommer højere op i år. Vi har reduceret smågrisedødeligheden til 2 procent, og vi har halveret vores forbrug af antibiotika pr. produceret slagtesvin.

Udelukkende på grund af de her ændringer,” siger han og tilføjer, at han er overrasket over, ændringerne har givet så meget.

”Det er altså skønnere at bruge penge på foder end på medicin,” slår han fast.

Mange vejehold

Der er også blevet indført ekstra mange vejehold.

”Vi har næsten vejehold i hver sektion nu, og vi kan følge dem uge for uge og se, hvor meget de tager på,” siger Jacob Hüttel Bruun.

Ændret procedure ved fravænning

Proceduren i forbindelse med fravænning af smågrise har også fået ekstra opmærksomhed.

”Vi forsøger at give smågrisene den bedst mulige start. Inden indsættelse har vi vasket stalden ned, det hele er tørret helt ned, affugtet og det står med varmekanon på i flere dage, selv om grisene er kommet over ,” nævner Jacob Hüttel Bruun som noget, der også har gjort en forskel.

Brug øjnene

Et andet fokus har været optræning af nye folk.

”Nu går nye folk altid sammen med en med minimum halvandet års erfaring,” siger Jakob Hüttel Brun.

Medarbejderne bliver opfordret til at bruge øjnene og ikke bare gå forbi noget, der ikke er i orden.

Og til at få tingene gjort.

”Det virker banalt, men få nu strammet den foderkæde, når den trænger, ” nævner Jacob Hüttel Bruun som eksempel.

Et andet værktøj, som har givet gode resultater, er skemaer med forskellige benchmarks.

”Det bruger vi til at flytte folkene lidt med og få dem til at holde fokus. På skemaer kan man for eksempel se, hvad udgifterne til el, foder og vand er pr. kg. gris. Det er, så de kan se, hvor de bruger pengene,” siger han.