Danske banker suger milliarder i landbrugsstøtte

Bankerne vender bunden i vejret på de kriseramte landbrugsbedrifter, som bliver støvsuget for landbrugsstøtte. Det skriver Finans.dk

En stadig større del af landbrugsstøtten fra EU bliver udbetalt direkte til de danske banker. Det skriver  Finans.dk onsdag.

Samlet set har landbrugets kreditorer opsnappet et rekordstort beløb på 2,1 mia. kr. af EU-støtten i 2016, og det er bankerne, der har lagt beslag på langt størstedelen af disse penge.

Opgørelser, som Landbrugs-og Fiskeristyrelsen har udarbejdet for Jyllands-Posten, viser, at styrelsen i 2016 helt præcist udbetalte 2,06 mia. kr. i støtte via såkaldte transporterklæringer. Disse erklæringer underskrives af økonomisk pressede landmænd, som accepterer, at deres kommende støtteudbetalinger skal overføres direkte til kreditorerne. I 2008 var tallet 763 mio. kr.

»Mere end 80 pct. af den landbrugsstøtte, der udbetales via transporterklæringer, bliver udbetalt til bankerne. Ofte har landmændene indgået flerårige aftaler om, at hele deres landbrugsstøtte skal overføres direkte til deres bank. Vi modtager også en del transporterklæringer om landbrugsstøtte, der skal udbetales direkte til eksempelvis foderstofselskaber,« oplyser Jan Overgaard, kontorfuldmægtig i Landbrugs og Fiskeristyrelsen.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle