Danskere i Rumænien: Tjener 108 mio på jordsalg

Investeringen i jord blev en succeshistorie for danske jordejere.

Seks procent i årlig forrentning. Det er, hvad de 145 aktionærer i aktieselskabet Roden Invest A/S har tjent på at investere i landbrugsjord i Rumænien.

Det fortalte Roden Invests bestyrelsesformand Søren Villumsen på en konference afholdt af Danish Farmers Abroad i Brædstrup i dag, tirsdag.

Selskabet solgte sidste år 5.700 hektar jord med skøde samt 900 hektar, hvor ejerskabet var usikkert, til den tyske investeringsfond Do Investment.

Som det ser ud nu, tegner salget til at lande en nettofortjeneste på 108 mio. kr. til aktionærerne. Det svarer til seks procent i årlig forrentning hvert af de ni år, der er gået, siden Roden købte den første jord i 2006.

Søren Villumsen fortæller, at alle selskabets aktionærer kommer ud af investeringen med et overskud.

"Ingen af de 145 investorer taber penge. Det er sjældent man ser det," siger Søren Villumsen.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle