Danskerne vil have lokale råvarer

Kartoflerne skal helst komme fra egen køkkenhave, og æggene fra nabogården, viser ny undersøgelse.

Danskerne efterspørger i høj grad lokale råvarer, og det har både kokke og supermarkeder fået øjnene op for, skriver dr.dk.

Coop har lavet en undersøgelse, der viser, at 66 pct. af kædens medlemmer køber lokalt, når de kan.

Chef for lokale varer i Coop, Christian Christensen, vurder, at interessen kun kommer til at stige.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at de lokale produkter er en kategori, vi kommer til at se vokse, på præcis samme måde som økologi,” siger han.

Hos Hotellet Haraldskær ved Vejle, er der også fokus på lokale råvarer.

"Når vi arbejder som kokke og forbereder menuer i mange timer, så er det altså sjovere, hvis vi kan give gæsten nogle produkter, hvor vi kan fortælle, hvor de kommer fra," siger køkkenchef Mikael Madsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle