Data fra plovfuren skal forbedre bundlinjen

L&Fs Panel for digital Vækst kommer til september med en køreplan for, hvordan digital vækst kan forbedre bundlinjen.

Der er næppe nogen landmænd i verden, der måler og vejer så meget som danske landmænd. Der er næppe heller mange, der har så velintegrerede programmer målrettet landbruget, som man har i Danmark. Ved at samle og analysere disse data kan danske landmænd og fødevarevirksomheder klare sig bedre og modstå konkurrencen. Det mener Karen Hækkerup, adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, og Anders Klöcker, områdedirektør samme sted, der står i spidsen for L&Fs Panel for Digital Vækst. Netop de digitale udfordringer er det emne, som Karen Hækkerup skal tale om på Vækstkonferencen den 22. september.

Landmænd svømmer i nøgletal. Hvad er det nye?

Karen Hækkerup (KH): »Det kan virke flyvsk og stort med et digitalt panel, men dybest set handler det om, at vi får flere penge på bundlinjen. Med panelet sikrer vi, at vi motiverer hinanden til at se de potentialer, der er for at blive bedre og mere effektive«. Anders Klöcker (AK): »Vi har mange data i Danmark allerede og tradition for at samarbejde. Men vi kan også se mange eksempler på, at de, der er gode til at høste data, får endnu mere ud af tingene. I dag kan man analysere store datamængder på kryds og tværs og finde nye sammenhænge, man ikke havde drømt om. Vi kalder det »hackaton«. Man kan finde ud af noget, man ikke vidste, at man vidste«.

Har I nogle eksempler?

Ung landmand: Jeg laver økologiske grise på min egen mådeSvin 15. oktober · 10:00

KH: »Vi har eksempler på kyllingeproducenter, der kan forudse sygdomme ved at følge vandforbruget eller optimere foder, fordi de ved præcist, hvad der er fodret med, hvor meget der er ædt, og hvor meget dyrene er vokset. Måske producerer de selv foder og kan bestemme lige præcis, hvad der skal i for at få det bedste resultat. Et projekt inden for grovfoder viser, hvordan prisen pr. FE faldt med 23 øre, og landmanden kunne spare 5.000 kr. pr. årsko, når man høster data hele vejen fra plovfuren og til mælketanken. Der er mange eksempler rundt omkring. For planteavlere kan det handle om, at man ved lige præcist, hvor man får mest nytte af gødning eller sprøjtemidler og sparer penge, fordi man kun bruger det nødvendige. Samtidig kan man dokumentere en masse detaljer for forbrugerne, og det vil de tit gerne betale mere for. Præcisionslandbrug indgår direkte i regeringsgrundlaget. Det er positivt, for det er et vigtigt hjørne af at udnytte det digitale potentiale, hvor man opsamler, analyserer og bruger data på en ny måde. Det er også en spændende tanke, hvis landmanden kan bruge sine egne automatisk opsamlede data til at dokumentere, at gødningsnormer og sprøjtekrav er overholdt, og derved slippe for timer ved skrivebordet og blive fri for regulering baseret på universiteternes tvivlsomme metamodeller«.

Hvad kan den danske fødevaresektor tjene på at udnytte data bedre?

AK: »Der er et amerikansk studie, der viser, at virksomheder, der bruger datadrevne beslutningsværktøjer, både klarer sig bedre på produktivitet og er mere profitable end de øvrige virksomheder. Ifølge regeringens digitale vækstpanel kan virksomhederne herhjemme fra 2025 tjene 33 mia. kr. på digitalisering, og det siger sig selv, at der dermed også vil være mange milliarder at hente for landbrugs- og fødevareerhvervet«.

Mine fokusområder

  • Lære: Vi kan bl.a. lære af virksomheder ude i verden, der ejer produktionen fra æg til færdigslagtet kylling og kan samle data hele vejen og dermed styre produktion, forarbejdning og afsætning meget præcist. Vi er vant til, at det er fordelt på landmænd og slagterier. Vi må dele data, så vi ikke bliver rendt over ende af lande, der har full-line produktion. 
  • Privatliv: Landmænd og virksomheder kan være bekymrede for, hvem der ser deres data, og hvad de bliver brugt til. Det må vi tage hånd om.
  • Digital data: Regeringen har lavet produktivitetspaneler, der også handler om digital vækst, men desværre ikke et, der handler om fødevarer. Det har været en udfordring, at man ikke politisk har satset på fødevarer.

Mere om temaet

Faktaboks

Panel for 
Digital Vækst 

  • Etableret efteråret 2016 af L&F for at sikre, at landbruget og fødevarevirksomhederne høster alle de frugter, som de nye digitale muligheder giver.
  • Panelets 14 medlemmer er i fuld gang med at lave en fælles køreplan for digital vækst i fødevaresektoren. 
  • Medlemmerne er: L&F, Seges, DLBR, Arla, DLG, Danish Agro, Danish Crown, Tican, Foss, Skov, Danæg, landmand, Innovationsfonden og Alexandra Instituttet.
  • Køreplanen bliver offentliggjort til september.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu