De dygtigste landmænd er nysgerrige, udadvendte og holder ferie

Bundlinje og budgetter vægter højt blandt de landmænd, der klarer sig bedst.

Mange landmænd bruger meget krudt på at skælde ud på politikerne. De landmænd, der kommer længst, roder ikke rundt i noget, de ikke kan gøre noget ved, men sætter hurtigt fokus på ting, de har indflydelse på.

Sådan lyder én af konklusionerne fra en analyse af de dygtigste landmænd i Danmark, som Seges har foretaget i samarbejde med en række lokale rådgivningsvirksomheder.

Med projektet »Hvor skal væksten komme fra?« har Seges taget udgangspunkt i de to procent dygtigste landmænd. De er fundet ved at tjekke 35.000 regnskaber, og de er målt på bl.a. deres evne til at generere bundlinje og vækst. Blandt de dygtigste har syv DLBR-virksomheder hver udvalgt en håndfuld, der er blevet interviewet af en antropolog fra Seges for at se, om der er kendetegn ved de dygtigste, som andre kan lære af. Resultaterne er en øjenåbner og overraskende.

Ifølge Ivan Damgaard, chefkonsulent hos Seges, kendetegner det de dygtigste, at landbruget ikke var deres eneste drøm. De betragter sig mere som virksomhedsledere, som også kunne fungere i en anden branche.

»De ville ikke være landmænd for enhver pris«, siger han.

Når de alligevel blev landmænd, var det, fordi de pludselig kunne se nogle udviklingsmuligheder.

Tænker bundlinje

Det er heller ikke størrelsen, der tæller for de dygtigste.

»Det har aldrig været et mål at have mange hektar eller mange dyr. Det er målet at etablere og drive en virksomhed, der er en god forretning og en god arbejdsplads«, siger han.

I praksis vokser de dog alligevel, men der er både store og små landbrug iblandt.

Det er også kendetegnende, at de lægger budgetter, ikke fordi banken kræver det, men for at følge med, og de lægger dem ofte selv for at have føling med situationen.

»Der er fokus på økonomien lige fra starten. Det er den røde tråd gennem det hele«, siger Ivan Damgaard.

Mindre rådgivning, mere netværk

Undersøgelsen viser også, at de to procent dygtigste bruger mindre rådgivning end flertallet, men langt mere netværk, og så er de meget udadvendte.

»De henter inspiration virkelig mange steder, også i udlandet og er ikke blege for at tage medarbejdere med til udlandet for at vise noget eller hente en ekspert hjem fra udlandet«, siger Ivan Damgaard.

Desuden holder de mere ferie og fri end de fleste landmænd. Det giver nemlig ro til at tænke og træffe beslutninger.

På det ledelsesmæssige plan er de dygtigste meget tydelige om deres værdier og gør meget ud af dem.

»De er kulturbærende. Deres medarbejdere er helt klar over, hvad der forventes af dem, men også hvad de kan forvente af deres leder«, forklarer han.

Selvom de langt fra altid har en formel nedskrevet strategi, har de altså nogle klare værdier, som kan forebygge irrationelle beslutninger.

Landsholdet

Torben Wiborg, chefkonsulent hos LMO, der har været med til at identificere de dygtigste landmænd, glæder sig over de pointer, projektet viser.

»Det er en fin samling af ting, vi kan nikke genkendende til, og som vi kan bruge i rådgivningen«, siger han.

Han hæfter sig især ved, at de dygtigste ikke bare gør noget for sjov, men for at være rigere, når dagen er omme, end da den startede.

»Det er en meget anderledes tankegang end de produktionsmål, man tit kigger på«, siger han.

Torben Wiborg sammenligner deltagerne i undersøgelsen med fodboldlandsholdet.

»Det er ikke alle landmænd, der skal på landsholdet, men alle kan forbedre deres potentiale ved at se, hvordan de dygtigste gør«, siger han.

Faktaboks

  • Projektet hedder »Hvor skal væksten komme fra.« 
  • Testpersoner, som er de to procent dygtigste i 35.000 regnskaber målt på bl.a. bundlinje, er interviewet af antropolog

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle