Debat

Debat Debat & Meninger

Tilbage til debatten Login

Økologi og erhvervspolitik

Det er meget tilfredsstillende at Det Konservative Folkeparti sammen med Venstre og Dansk Folkeparti har fremlagt en fødevare- og landbrugspakke. Pakkens konkrete forslag sigter på at forbedre erhvervenes rammevilkår og styrke konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Partierne har hermed leveret et eksempel på hvad man mener, når regeringen kritiseres for ikke i tilstrækkelig grad i den økonomiske politik at være opmærksom på vækst og beskæftigelse.

Punkt 13 vedrører økologi. En gennemgang af økologireglerne for danske frugtavlere med henblik på at give dem sammenlignelige dyrkningsregler med deres konkurrenter i Nordeuropa må hilses velkommen. Naturhensyn kan også motivere at der etableres støtteordninger, der fremmer flere dyr på græs. Til gengæld må man spørge sig selv, om det ikke er selvmodsigende at understrege, at den økologiske udvikling skal drives af markedet, og samtidig øge tilskuddene til innovation, afsætning og eksportfremme via Fonden for Økologisk Landbrug?

Er du et dårligt menneske, hvis du ikke for enhver pris vælger økologi? Nej, naturligvis er du ikke det. Er offentlige tilskud til økologi i god overensstemmelse med en borgerlig forvalterskabstankegang? Måske. Ligesom der ydes tilskud til visse former for konventionel landbrugsproduktion, kan tilskud være velmotiverede, men bestemt ikke altid.

Uanset forskelle i tilgang er det en kendsgerning, at økologi fylder meget i den offentlige debat. Ja, 99 procent af danskerne kender det statskontrolleret røde Ø-mærke, og 84 procent tilkendegiver, at de har tillid til mærket og den produktion, det står for. Supermarkederne bruger også økologien aktivt i deres markedsføring. Skiftende fødevareministre og regeringspartiernes ordførere taler samtidig om økologi i en uendelighed. Jeg syntes også det er et problem, at økologien ofte markedsføres på en frelst og selvgod måde og på bekostning af andre produktionsformer, der dæmoniseres som dyrplageri og miljøsvineri. Samtidig præsenteres økologi – systematisk i DR og i dagbladet Politiken - som løsningen på alle problemer med den globale fødevareforsyning. Men hvad er fakta?

Økologi er på trods af massiv offentlig støtte et lille og stagnerende hjørne af den samlede fødevareproduktion i Danmark, og der er intet, der i øjeblikket tyder på at regeringens ambition om fordobling af økologiarealet inden 2020 realiseres. Mens økologiske produkter generelt er fri for pesticidrester, tyder studier på, at der er større risiko for at finde e. coli, salmonella, listeria m.v. i økologiske fødevarer. Vil det sige, at der er større listeria-risiko ved at spise en økologisk rullepølse? Ja, sandsynligvis!

På trods af den statsstøttede markedsføring og markedsforvridende favorisering i offentlige indkøbspolitikker udgør økologi stadig kun 7,6 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark. Samtidig betyder den beskedne eksport på omkring 1,2 mia. kr. at vi har et underskud på 1 mia. kr. på den økologiske handelsbalance. Der erindres om at den danske fødevaresektor eksporterer for omkring 160 mia. kr. om året. Hvis det konventionelle landbrug nød samme bevågenhed som økologien er der ingen tvivl om, at fødevaresektorens beskæftigelse og eksport kunne øges yderligere. Det er det der er sigtet med landbrugs- og fødevarepakken fra VKO.

I den internationale debat om hvordan en voksende verdensbefolkning skal ernæres på en bæredygtig måde, spiller landbrug især i udviklingslandene, hvor befolkningsvæksten er størst, en stor rolle. Behovet og mulighederne for forbedringer i landbrugsproduktionen er bestemt til stede, og ingen betvivler at agro-økologiske dyrkningsmetoder kan reducere behovet for kemiske input. Men realiteten er, at ingen ansvarlige fødevare- og u-landsorganisationer – FAO, IFAD, WFP, CropDiversity, NGO’ere som Oxfam eller økologernes egen organisation, IFOAM – ingen peger på økologisk landbrug som løsningen på fremtidens miljø- og fødevareproblemer.

Borgerlige forbrugere bør selvsagt ikke have ideologiske indvendinger mod økologi – tværtimod. Det afgørende spørgsmål er - skal vi underkaste os Dan Jørgensens ulidelige formynderi, eller skal forbrugerne selv afgøre hvad de vil have og betale for, og det dermed er markedet, der bestemmer om økologisk fødevareproduktion skal udvikle sig til andet og mere end en nicheproduktion?

Det bemærkes, at forfatteren intet har imod økologi og sågar har stor fornøjelse af sit privat og uden tilskud etablerede økologiske hønsehold (uden haner) i en villa-baghave i Gentofte.

Tilbage til debatten