Debat

Debat Debat & Meninger

Tilbage til debatten Login

Landbrugets fremtid ligger i os politikeres hænder

Flere medier har i den seneste tid, skrevet meget om landbrugets Ruslandskrise og bankernes ageren overfor landbruget. Sandheden er nok nærmere, at det er os politikere der har presset landbruget ud i denne krise. Overimplementering af EU direktiverne og stadig skrappere reguleringer, har presset landbruget ud i en situation, hvor indtægterne ikke kan følge med udgifterne. For mig er det vigtigt at vi ikke overser den vigtighed og enorme vækstpotentiale der er i Landbruget.

De kvælstofreguleringer som regeringen arbejder med lige nu, vil for alvor presse landbruget ud over kanten, og i store dele af Danmark, vil jorden blive så udsultet, at værdien på den pågældende jord vil nærme sig ingenting. Denne overimplementering, som alene bygger på tekniske beregninger, vil altså få katastrofal og altafgørende effekt på mange landmænd, som ikke alene vil miste penge, men simpelthen blive presset ud i konkurs når deres jordværdi forsvinder - Gælden forsvinder jo ikke.

Det må aldrig blive sådan at vi som politikere, med vores ekstreme forsigtighed overfor miljøet, lader tekniske beregninger dreje så meget på reguleringsskruen, at vi presser et helt erhverv, plus følgeindustri, ud over kanten. Derfor vil jeg som konservativ ligge pres på, at vi stopper med flere overimplementeringer, og forsøger at skabe et konkurrenceforhold til de øvrige EU lande, som er mere ligeværdig. Det er ikke nye støtteordninger, eller kompensationer der er brug for, men en mere intelligent regulering der skaber vækst i landbruget – det vil være mit mål. 

Per Løkken

Folketingskandidat i Horsens og 1. suppleant til folketingetDet Konservative Folkeparti.

Tilbage til debatten