Dem, der kan, må ikke - dem, der må, kan ikke

Regler begrænser produktionen i vest, og manglende evner, politik og klima begrænser den i Afrika.

Verden er fuld af paradokser, og et af dem ligger i landbruget. Landbrugets paradoks er, at de, der kan producere mere mad - Vesten - møder store begrænsninger. De, der gerne må producere mere, for eksempel i Afrika, kan til gengæld ikke, som situationen er i dag.

Må ikke

De, der kan producere mere, er landmændene i den vestlige verden. Arealer tages ud af drift til natur, og man må ikke selv bestemme, hvor meget gødning man giver, hvornår man må pløje osv. Syd for grænsen strammer det også til nu. Tyske landmænd kan se frem til stramninger på gødning og pesticider, så kravene nærmer sig de danske forhold - efter lempelserne i landbrugspakken. Også uden for EU strammer det til, - i New Zealand skal de nu også reducere udvaskningen og er begyndt på den udvikling, EU startede på for mange år siden.

Landmænd i Vesten møder også et stigende pres i forhold til dyrevelfærd, og det kommer fra befolkningen. Et stykke kød er ikke bare et stykke kød. Kunderne går nu op i, hvordan dyrene har haft det, og kan have svært ved at relatere sig til det. Ét er sikkert - flere regler er næppe noget, der øger produktionens størrelse.

Kan ikke

De vestlige lande ønsker at producere, - ikke fordi de sulter, men for at gøre en god forretning, men politik og regler bremser dem.

I Afrika vil de gerne producere mere mad for at sikre sig selv, familien og de nærmeste omgivelser. Problemet er, at de både mangler viden og input. De mindst resursestærke ved, at gødning kan øge udbytterne, men de ved ikke, hvor meget der skal til, eller at der er forskel på gødning, og de har oftest slet ikke råd til det. Samtidig er det i høj grad her, at klimaforandringer har sat ind og gjort produktionsbetingelserne ringere. Når politisk usikkerhed kommer oveni, lægger det yderligere en dæmper på lysten og muligheden for at dyrke markerne og producere mere mad.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle