Den danske model i svinestalde sikrer topplacering

Den danske model med tæt samarbejde mellem erhvervet, universiteter og forskningsinstitutioner sikrer, at gennemtestede velfærdsløsninger hurtigt gavner flest mulige produktionsdyr.

Det er svært at sammenligne velfærd for eksempelvis danske, finske, spanske og amerikanske grise.

Alligevel vover chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Seges, at give danske besætninger en høj karakter, når det drejer sig om velfærd i sammenligning med de fleste andre lande.

Hun fremhæver specielt det danske samarbejde mellem forskellige institutioner og nævner en særlig dansk egenskab.

»Svineproducenter er i høj grad selv med til at drive velfærden frem. De sætter sig ikke med armene over kors og siger, at det ikke kan lade sig gøre. De prøver i stedet tingene af i egen besætning og deler gerne deres erfaringer med andre svineproducenter«, siger hun som forklaring på, at danske svineproducenter er godt med omkring velfærd.

30 år med løsdrift

Ser man 30 år tilbage, blev de første besætninger med løsgående drægtige søer mødt med stor skepsis, men da en håndfuld svineproducenter havde vist, at løsdrift kunne lade sig gøre, var flertallet hurtigt til at følge trop.

»I den proces har den rullende afprøvning været en vigtig faktor i at få luget dårlige løsninger væk«, siger Vivi Aarestrup Moustsen.

For tiden drøftes løsdrift i farestalden i mange lande. Herhjemme diskuterer man blandt andet, om soen skal opbokses i et par dage omkring faring, eller om den skal være løsgående hele tiden i farestalden.

Seges Svineproduktion anbefaler gerne en løsning med opboksning omkring faring.

Vivi Aarestup Moustsen kalder det en pragmatisk løsning, der samlet set giver mest velfærd for flest mulige søer.

»Ved at bokse op et par dage får man flere søer til at gå løse i resten af dieperioden, og man undgår de fleste ulemper omkring højere dødelighed, som fuld løsdrift fortsat har«, forklarer chefforskeren.

Hun fremhæver også det samarbejde erhvervet har med de dyrevelfærdsorganisationer, som respekterer og anerkender faglig viden.

»Det sikrer større koncensus om de løsninger, vi kan anbefale svineproducenter at investere i,« siger Vivi Aarestrup Moustsen.

USA ser på metoder til smertelindring ved kastration

På kort sigt forventer direktør Sherri Webb fra National Pork Board i USA ikke, at kastration kan undgås.

»Vores forskning går først og fremmest ud på at lindre smerten ved kastration snarere end helt at undgå kastration«, fortæller hun.

Bedøvelse er en af metoderne, man tester, men man er begrænset af, at man ikke har bedøvelsesmidler, der er godkendt til grise.

Derfor kan andre metoder som kønssorteret sæd også vise sig at være en løsning.

Halekupering finder sted rutinemæssigt, selvom Sherri Webb erkender, at der er smerte forbundet med halekupering.

»Vi forsøger både at finde teknikker, der reducerer smerten ved halekupering og at finde metoder, så vi helt kan undgå kupering«, forklarer hun.

Amerikanske svineproducenter er ifølge direktøren i god dialog med mange forbrugere, hvor de forklarer, hvordan deres produktion finder sted.

England forsøger med hele haler

Halekupering er ifølge professor dr. Sandra Edwards fra universitetet i Newcastle et af de mest diskuterede emner i England for tiden.

»Den engelske offentlighed har altid haft stor fokus på dyrevelfærd, og mange velfærdsorganisationer har en mening om vores landbrugsproduktion«, siger hun.

Når det kommer til halekupering, anslår hun, at omkring en tredjedel af engelske slagtesvin ikke får kuperet hale.

Det betyder ikke, at svineproducenter, der undlader kupering, ikke er nervøse for, at der opstår halebid, og at halebid opstår.

»Vi mangler viden om, hvilke faktorer der har betydning for, om halebid opstår, og vi mangler redskaber, der hjælper til at få halebid til at stoppe, når det først er opstået«, siger Sandra Edwards.

Til gengæld er kastration ikke et tema i England.

»Vi har ikke kastreret i de sidste 30 år. Vi har lavere slagtevægt end de fleste andre lande. Dermed har ornelugt heller ikke været et problem eller et tema«, siger hun.

Australien prøver med Improvac

Debatten om dyrevelfærd i Australien er ikke så intens som i mange europæiske lande.

Man har lang tradition for ikke at kastrere grise. Problemet med ornelugt tackler man på to måder: Dels Improvac (immuno-kastration), dels lav slagtevægt.

»Der er supermarkedskæder, der ikke accepterer, at svineproducenter bruger Improvac, fordi de betragter det som et hormon«, lyder det fra dr. Jean-Loup Rault, fra universitet i Melbourne.

Disse producenter slagter i stedet deres grise ved en lavere vægt.

Halekupering er endnu ikke et tema i Australien. Det finder sted rutinemæssigt uden forbrugerreaktioner.

Der bliver forsket i tiltag, der kan berige miljøet i slagtesvinestalde, så halebid ikke opstår, men det er ifølge Jean-Loup Rault svært at finde metoder, der både er effektive og praktisk anvendelige.

Derimod har landets svineproducenter og branchen fra i år indgået en frivillig aftale om, at diegivende søer skal være løsgående.

»Dermed er en australsk so kun bokset op en uge efter løbning«, forklarer Jean-Loup Rault.

Halekupering burde ikke finde sted i Skotland

Som i andre europæiske lande halekuperer man rutinemæssigt i Skotland.

»Sådan burde det ikke være«, fastslår dr. Alistair Lawrence, Edinburgh.

Han så hellere en mere aktiv indsats for at løse problemet med halebid fra såvel svineproducent som dyrlæge.

»At vi er nødt til at halekupere rutinemæssigt, bør få os til at forstå, at miljøet i staldene ikke opfylder grisenes krav«, siger professoren, der dog ikke kan pege på en løsning, der kan få halebid til at stoppe.

»Kan vi ikke finde en løsning på, hvorfor halebid opstår, var det måske bedre, at branchen går til offentligheden og fortæller, at man er nødt til at fortsætte med at halekupere«, lyder det fra Alistair Lawrence.

Velfærdsdebatten i Skotland er ikke så fremtrædende som i andre europæiske lande.

»Det kan hænge sammen med, at vores husdyrproduktionen ikke er så stor og så økonomisk vigtig for os i sammenligning med for eksempel Danmark«, siger professoren.

Finland har ikke kuperet haler i 14 år

Finland forbød halekupering tilbage i 2003.

I begyndelsen gav forbuddet en del problemer med halebid for svineproducenterne, men i dag ønsker ingen sig tilbage til tiden med halekupering.

»Vi har ikke fundet løsningen på, hvorfor halebid opstår. Vi har fundet ud af, at hver enkelt svineproducent må finde ud af, hvad der virker i hans besætning. Erfaringen er dog, at det kan lade sig gøre at producere med hele haler«, lyder det fra professor i dyrevelfærd, Anna Valros, fra universitet i Helsinki.

Velfærdslovgivningen er under revision i Finland for tiden. Anna Valros forventer, at det betyder et snarligt forbud mod opboksning af søer omkring løbning.

»Der er også stor interesse for løsdrift i farestalden, men jeg forventer ikke, at det kommer med som et lovkrav nu«, siger Anna Valros.

Sygdom kan være årsag til halebid

På konferencen blev sammenhængen mellem sygdom og halebid diskuteret. Det er et relativt nyt spor i forskningen omkring halebid.

»Tesen er, at sygdom ændrer grisens sociale adfærd, så den enten selv bliver mere tilbøjelig til at bide, eller den bliver mere udsat for selv at blive bidt af andre grise«, forklarer erhvervs-Ph.d Helle Lahrmann, Seges Svineproduktion, der selv forsker i halebid.

Hun undersøger blandt andet, om det er muligt at opdage adfærdsmæssige ændringer, forud for at halebid opstår.

»Kan vi kan opdage sådanne ændringer, bliver næste trin at finde ud af, hvad der skal til for at forhindre, at det fører til halebid«, forklarer hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle