Den gamle landbrughøjskole mere populær: Flere studerende næste år

Antallet af ansøgere på uddannelser inden for Naturressourcer er steget i år, men instituttet håber på endnu flere vil melde sig inden studiestart.

Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som tidligere hørte under Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, KVL i daglig tale, oplever i år en fremgang i antallet af studerende på Naturressourceuddannelsen.

Knap 20 procent flere har søgt ind sammenlignet med sidste år.

Naturressourceuddannelsen giver de studerende mulighed for specialisering inden for plantevidenskab, miljøvidenskab, naturforvaltning eller miljøøkonomi. 

"Det er utroligt positivt, at det går fremad, men vi vil gerne højere op endnu," siger studieleder på Naturressourcer på Institut for Plante- og Miljøvidenskab Andreas de Neergaard.

I år er der 206, der har søgt ind på Naturressourcer, hvoraf 85 havde det som deres første prioritet, viser tal fra Københavns Universitet

Instituttet tilbyder en anden runde for ansøgere, der ikke kom ind på deres første prioritet. Forrige år fik studiet op mod tyve flere ind gennem det andet optag. Studielederen håber på, at det samme kan ske i år.

FLere søger hvert år

Det øgede antal ansøgere har været en tendens de seneste fire-fem år, og der er efterspørgsel på eksempelvis planteavlskonsulenter. 

"Erhvervet har hårdt brug for de her folk, og der er lav arbejdsløshed for vores kandidatuddannede, derfor vil vi godt kunne håndtere et endnu større optag," siger Andreas de Neergaard.  

Instituttet har forsøgt at tiltrække flere studerende. Fakultet, der ligger ved en af indfaldsvejene til København, har sat bannere op, der opfordrer flere til at søge. 

"Vi oplever nogle gange, at de studerende ikke ved, hvad uddannelsen betyder, der er jo ikke et fag i gymnasiet, der hedder Naturressourcer," siger han.

Derfor er fagsammensætningen på uddannelsens fire linjer er også ændret og gjort mere tydelig på reklamer og nettet.

Diskussionen om miljø og fødevarer

"Selv om miljøforvaltningen og kommunernes økonomi er under hårdt pres, er der fortsat gode jobmuligheder for de af vores studerende med interesse for naturforvaltning. Der er eksempelvis et boom i klimatilpasning både i byerne og i landskaberne – og det skaber både offentlige og private jobs. Jobs, som de, der bliver færdige nu, slet ikke havde forestillet sig dengang de startede," siger studielederen.

Andreas de Neergaard oplever også, at der inden for erhvervet især er stor opmærksomhed omkring, hvem der bliver fremtidens planteavlskonsulenter. 

"Det er nok der, vi får den største flaskehals, der er nærmest jobgaranti de næste mange år. Derfor har vi brug for flere og dygtige folk," siger han.

"Det er et område, som kræver både specialister og generalister, og frem for alt folk som er med på at udvikle branchen."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle