Derfor er han økolog - selvom han får konventionel afregning

Karsten Kragh Hansen er økolog hos Barrit Mejeri, der giver samme afregning til både ham og hans konventionelle kolleger.

Da Ghita og Karsten Kragh Hansen købte gården på Endelave i 1993, omlagde de straks til økologi. Et par år senere startede de en mælkeproduktion op.

De leverer mælken til Barrit Andelsmejeri, der har blot otte andelshavere. Men mælkeprisen er den samme på tværs af hele leverandørkredsen.

Karsten Kragh Hansen får dermed den samme kilopris for de 700-800 liter mælk, de 40 jerseykøer dagligt producerer. Han er eneste økolog i mejeriet, og mælken bliver til økologisk flødeost, der sælges i Irma.

"Det er så meget i tråd med tidens trend, som det næsten kan blive. Vi har en af landets mindste besætninger, på en af landets mindste øer, hvor naturen er så ren og fin," siger den stolte landmand.

Kan det løbe rundt?

"Ja, det gør det vel. Vi lever jo. Vi får en fornuftig mælkepris hos mejeriet. Vi kan ikke få økologisk mælkepris. Det har mejeriet ikke penge til," forklarer Karsten Kragh Hansen.

"Da vi begyndte at producere økologisk mælk, så afleverede vi til konventionel pris. Vi har aldrig været stillet i udsigt, at vi kunne få økologisk pris, så der er ingen, der har taget røven på os," understreger Karsten Kragh Hansen.

Han har flere gange for år tilbage spurgt Arla, om han kunne levere til dem, men er blevet afvist. Begrundelsen er, at det har været for langt at køre for mejeriet for hans lille mælkemængde.

"De sidste par år, hvor økologerne har fået 1,2 kr. ekstra pr. kg, så kan man da godt blive lidt indebrændt. Men de vil ikke have min mælk," siger han.

Du kunne i princippet blive konventionel mælkeproducent og få samme pris. Hvorfor er du økolog?

”Det har noget med idealer at gøre. Jeg kunne ikke drømme om at blive konventionel bonde. Vi omlagde til økologi, da vi købte for 24 år siden. Det har ikke været til diskussion.”

Hvorfor det?

"Jeg har et motto: Vi har ikke arvet jorden af vores forældre. Vi har lånt den af vores børn. Jeg mener virkelig ikke, at vi skal hælde gift ud over det hele. Jeg ved godt, jeg kommer op at slås med de fleste landmænd, når jeg siger det, men det mener jeg. Det er en grundholdning til livet," siger Karsten Kragh Hansen.

Køerne har adgang til at gå ude – hele året. Vintrene er ofte milde på øen, og det er kun, hvis det er vådt, at han holder køerne inde, af hensyn til græsmarken.

"Mine køer løber ikke ud som hos turbo-økokøer, når det bliver forår. Det er ikke noget med at springe og slå med halen. De ved godt, hvad det er at komme på græs."

Hvorfor lader du dem gå ude hele året?

"Det er fordi køerne skal have det godt. De elsker at komme ud. Der var engang, hvor det midt om natten var snevejr, så tænkte jeg, de ville gå ind. Men nej, om morgenen ligger de ude på græsset. De var så godt isoleret, at der lå sne på køerne. De vælger selv, om de vil ligge ude eller inde, men når bare de har deres vinterpels, så har de det godt ude," siger Karsten Kragh Hansen.

Landbruget har 50 hektar selv og forpagter samme areal. De har 30 hektar i naturarealer, hvor de laver naturpleje med får og ungdyrene.

Karsten Kragh Hansen er inkarneret jersey-fan.

”De giver den bedste mælk, det bedste kød og har det bedste temperament. Så ved man godt, hvad man skal vælge,” siger Karsten Kragh Hansen.

Køerne får kraftfoder og valset korn udover græsningen. De laver græsensilage selv til vinterfoderet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.