Det er nødvendigt at søge hjælp, når du går konkurs

Lene og Hugo Kudsk måtte sidste år sige farvel til deres livsværk og indgav konkurs. Krisehjælp er afgørende for at komme videre, mener de.

Det var en mavepuster for ægteparret Lene og Hugo Kudsk fra Skive, da banken sidste år stillede dem nogle uventede, økonomiske krav. Samtidig havde svinesygdommen PMWS blandt deres grise tidligere taget en stor bid af økonomien. Da banken dernæst stillede kravene, som de ikke ville imødekomme, blev det skubbet til, at de 6. april sidste år valgte at dreje nøglen om og sige farvel til deres hjem, livsværk og svineproduktion gennem 27 år. Et valg de ikke havde set komme.

»Når sådan noget sker, er du selvfølgelig i chok. Der var så mange beslutninger, der skulle træffes, og samtidig et arbejde, der skulle passes. Når du står i den situation, kommer du ikke udenom, at alting er kaos i dit hjem,« siger Lene Kudsk, der til dagligt arbejder som sygeplejerske.

Allerede dagen efter de havde truffet beslutningen, ringede de til Landbo Limfjord, der henviste dem til en socialkonsulent hos LMO i Viborg. Til at starte med havde de fem timers gratis samtale alene med rådgiveren fordelt over to gange hos LMO. Hugo Kudsk fortæller, at de sad med tusindvis af spørgsmål, som de fik besvaret hos socialkonsulenten. Derfor føltes det naturligt at bede om hjælp. Krisehjælp var lige det, de havde brug for.

»Det var oplagt at ringe om hjælp. Vi følte, at vi fik en bearbejdelse af sorgen. Du kan næsten ikke beskrive alle de tanker, der kører igennem ens hoved. Det er grænseoverskridende at prøve konkurs,« siger han

Siden kom parret med i en erfagruppe med seks andre landmandspar, der sad i samme situation. Tre gange om aftenen kl. 19:30-22:00 mødtes gruppen med socailkonsulenten som ordfører mellem april og august sidste år. For Lene Kudsk gav det en vis ro at høre om de andre landmænds tanker og valg. Det gav følelsen af, at de ikke var alene og kunne dele hinandens erfaringer.

»Krisehjælp er noget af det bedste, vi valgte at gøre. Det var befriende at finde ud af, at der var mange lighedstræk hos de andre par, når vi selv stod og følte, at vi var ved at miste fodfæstet,« siger hun.

Struktur i kaos

Møderne med socialkonsulenten viste sig at være barske og med tårer, fordi de stadig var chokeret. Både Lene og Hugo Kudsk følte, at de havde mistet overblikket over situationen, og de havde svært ved at forstå hinandens bekymringer. Ved en af alenemøderne gav socialkonsulenten dem derfor en hjemmeopgave, som skulle være med til at synliggøre deres tanker.

»Vi skulle skrive ned på papir, hvad vi syntes var de tre værste bekymringer, som tungede os. Det gjorde, at vi fik mere struktur i kaos og fandt ud af, hvad der var vigtigst at tage hånd om først,« siger Lene Kudsk.

Pusterum fra minderne

Gården var på 61 hektar med 495 søer. Efter konkursen blev Hugo Kudsk ansat som driftsleder og passede gården sammen med to ansatte frem til 24. juli. Bagefter tog vikarer over indtil 1. februar, hvor produktionen stoppede.

Grundet konkursen var parret også nødt til at tage stilling til boligsituationen midt i en forvirret og følelsesladet tid. Skulle de blive boende på gården, hvor deres tre børn er vokset op, eller ville det være for svært at blive mindet om tabet af deres livsværk? I dag bor de ca. 10 km væk i en lejet bolig i Spøttrup i Midtjylland, hvor Hugo Kudsk arbejder på en planteskole. Ingen af dem nærmer sig deres gamle hjem. Synet af gården gør for ondt.

»Vi havde brug for at se fremad og ikke blive mindet om konkursen hele tiden. Jeg ville have det rigtig skidt, hvis jeg skulle køre forbi gården hver eneste dag,« siger Lene Kudsk.

Hverdag igen

Takket være møderne er de søvnløse nætter væk, og der er lys forude. Derfor er de ikke i tvivl om, at alle, der bliver ramt af konkurs eller tvangssalg, bør søge krisehjælp.

»Det er jo en stor sorg, så det er simpelthen en nødvendighed at få snakket om det, for der er så mange bolde i luften,« siger Hugo Kudsk.

Da de sidste fællesmøder med de andre landmænd nærmede sig en ende, lagde socialkonsulenten også op til, at de burde fortsætte gruppen på egen hånd, hvis de havde lyst. Et tilbud, de ikke var i tvivl om, og nu mødes Lene og Hugo Kudsk hver tredje måned sammen med fem andre par. På den måde får de løbende ny viden, som de kan lære af.

»Selvom du på et tidspunkt tror, at livet ikke kan fortsætte, så går det jo videre. Der er erfagruppen med til at give tro på, at på et eller andet tidspunkt bliver det hverdag igen,« siger Lene Kudsk.

Faktaboks

  • Lene og Hugo Kudsk købte deres gård i 1989 og har i dag tre børn på 17, 23 og 26 år. Selv er de henholdsvis 52 og 54 år.
  • Parret startede deres egen svineproduktion og nåede at udvide til 495 søer i 2009. Men følgesygdomme blandt grisene og krav fra banken gjorde, at de ikke længere ville fortsætte og erklærede sig konkurs i 2016.
  • Som modtræk til finanskrisen har DLBRs socialkonsulenter siden 2012 etableret en landsdækkende og gratis kriserådgivning til landmænd og deres familier om, hvordan man bedst kommer videre i en svær tid. 
  • Du kan ringe på 70200442. Læs mere på landbrugsinfo.dk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle