Med ønsket om et godt valg til de, der vil et stærkt Dansk Landbrug og et godt miljø.
Af Lars Boelsmand, tidligere ko-bonde, Østergade 34, 8444 Balle
I min tid i landbruget har jeg oplevet meget. Jeg har kørt med kunstgødningssprederen, så gødningen røg ud midt i åen. Jeg har kørt gylle ud på den samme lille sandmark gang på gang, da det var den eneste mark, der kunne bære gyllevognen i vådt føre. Der var 100 meter til åen. Jeg har kørt gylle ud på frost og sne, da marken på grund af frosten kunne bære, med det resultat at al gyllen løb ned i lavninger og vandløb, når det blev tøvejr. Begge dele fordi beholderen var for lille til at kunne gemme gyllen til vækstsæsonen og godt føre.
Jeg har sprøjtet med insektmidler, der tog det hele, inklusiv eventuelle bier. Jeg har sprøjtet majs med midler der var så skrappe, at hvis der blev sået andet end majs året efter, skulle man regne med lavere udbytte, fordi majsmidlerne stadig var i jorden året efter.
Jeg har set dambrug efterlade vandløb med en olieagtig overflade pga overforbrug af fiskefoder. Jeg har set slagteriet udlede spildevand, så åen var blodrød.
Jeg har sået kviksølvbejdset såsæd.
Jeg har sprøjtet med ”gule midler” i medvind uden førerkabine, man blev gul helt ind i sjælen.
Jeg var i opposition til samfundet, når der kom krav og restriktioner.
Det var det, landbrug jeg kendte. Jeg er ikke stolt over det i dag, men sådan var det.
Der er gået 40 år , og vi er blevet klogere. Der er kommet forbud og restriktioner, mon ikke alle nu kan se, at det er fornuftigt? På trods af, at (dele af) landbruget har brokket sig ved hvert eneste tiltag.
Det landbrug jeg ser i dag - jeg har ikke været en del af det i 20 år, men er stadig interesseret og prøver at holde mig orienteret - har også en række problemstillinger.
Man producerer slagtesvin til en pris, der er den samme som for 40 år siden, og klager over at rammevilkårene i Danmark er skyld i dårlig indtjening.
Man betaler jordpriser, der er 10 gange højere end i f.eks. Letland, samtidig med at man priser det åbne liberale marked.
Man tackler de faldende mælkepriser ved at producere endnu mere mælk.
Man har så store bedrifter, med deraf følgende ensformigt arbejde, at det kniber at tiltrække dansk arbejdskraft.
Bedrifter så store, at man må lade pensionskasser mv. overtage gårde, de unge landmænd kan ikke.
Man bruger RoundUp til at tvangsmodne kornmarkerne, fordi man derved kan planlægge høsttidspunktet.
Man er, her op til valget, lykkedes med at få Blå Blok til at love, at der fremover må gødes som i Tyskland, velvidende at vi i Danmark har langt flere følsomme fjorde og farvande end Tyskland.
Om endnu 40 år vil det forhåbentlig igen være aktuelt at sige: »Vi er blevet klogere«.
