Det sydlige Jylland suverænt hårdest ramt af landbrugskonkurser

En regulær bølge af konkurser er de seneste år skyllet hen over dansk landbrug. Men i bestemte dele af Danmark har bølgen hærget værre end andre.

LandbrugsAvisen har kortlagt de sidste to års konkurser, og her tegner sig et klart billede af, at især i det sydlige og vestlige Jylland har mange landmandsfamilier måttet forlade hjemmet og bedriften efter en konkurs.

Konkurserne er opgjort på postnummer ud fra, hvor landmanden har haft adresse. Hele otte landmænd med postnummer i 7200 Grindsted har været i skifteretten i løbet af 2015 og 2016.

Lige så mange kommer fra det nærliggende postnummer 6800 Varde, mens 6 fra 7323 Give er blevet erklæret konkurs.

Dermed indtager Sydvestjysk Landboforenings medlemmer en kedelig topplacering i statistikken, erkender formand Claus Christensen, hvis medlemmer især kommer fra Varde, Esbjerg og Ribe-egnen.

»Det er kedeligt og meget uheldigt. 8 landbrug i Varde-området er 8 for mange,« siger han.

»Vi har rigtig mange husdyr i vores område, og det er klart der, hvor konkurserne især slår igennem. Samtidig blev der handlet meget jord og stavlet mange mursten i området, helt op til finanskrisen kom,« fortæller han.

Konkurs er også en ret

Hos naboforeningen Jysk Landbrug, der bl.a. dækker over Grindsted og Give, er formand Bjarne Larsen ærgerligt overrasket over, at hans lokalområde ligger i top.

»Jeg ved, at vi har haft mange konkurser, men det er nyt for mig, at der har været så mange,« siger han og kalder det »kedeligt og ubehageligt«.

»På den anden side er der også kommet en underforstået accept af, at man er nødt til at forholde sig til tingenes tilstand og tage sine forholdsregler,« forklarer han og mener, at der er kommet en anden forståelse i erhvervet af, at konkurs også er en rettighed for landmanden, hvis han ikke ønsker at fortsætte.

Geografisk skævhed

Blandt de 278 konkurser er kun 14 sket på Sjælland.

Ifølge direktør for innovation på Seges, Ejnar Schultz, skyldes det flere forhold:

»Sjælland har en lavere husdyrtæthed, og der er flere stærke købere. Så selv om der også er nødlidende ejendomme på Sjælland, kommer man ikke frem til konkurs lige så ofte, fordi der er købere til bedriften,« siger han.

At Fyn har haft 11 konkurser målt på sine to retskredse i Odense og Svendborg over de sidste to år, ser Ejnar Schultz også en klar forklaring på:

»Fyn havde en række banker, der tidligt i finanskrisen kom i problemer. Det affødte, at man tog stilling til bedrifterne tidligere,« mener han.

Sidst, men ikke mindst kan en del geografisk forskelle landet over skyldes forskellige tilgange til erhvervet på direktionsgangene i landets pengeinstitutter, mener han.

»Der vil givetvis være forskelle mellem bankerne i forhold til, i hvor høj grad man anvender konkurs, når man mener, at der ikke er grundlag for at fortsætte driften. Her skal man også huske, at der er et skjult tvangssalg,« påpeger han.

Sådan har vi gjort

Via Statstidendes offentliggørelser har vi registreret samtlige konkurser i landbruget i 2015 og 2016. 

• Alle selskaber, om de er personligt ejet, A/S, I/S eller ApSer, har vi herefter krydstjekket med CVR-registret for at sikre, at der er tale om en landmand. Ved hjælp af CHR-registret har vi konstateret, om der er husdyrhold.
• En konkurs tæller som én konkurs, uanset hvor mange produktionssteder og selskaber den enkelte landmand har. 
• Der er enkelte tilfælde, hvor en landmand tæller to gange. Det sker, hvis han både har sin egen produktion og har et I/S med en nabo eller et familiemedlem, der også har egen produktion. 
•  Tallene er derfor ikke helt sammenlignelige med konkurstallene fra Danmarks Statistik.