DHI: Mindre N-udledning i maj-juni gav størst miljø effekt

Det danske vandmiljø skal have en god økologisk status. Om den økologiske status er god, måler man bl.a. ved at se på algeopblomstringen om sommeren.

Ifølge vandplanerne skal man reducere udledningen af kvælstof til Karrebæk Fjord fra 1.250 til 925 ton

DHI Group har nu lavet en analyse af tidspunktet for reduktion af kvælstof betyder for algeopblomstringen, som blev præsenteret torsdag i Sorø.

Sommerreduktion gav mest

Ifølge Jesper G. Dannisøe havde en reduktion af kvælstof med 35 procent i december til februar ikke den store effekt på klorofyl. Det samme gjaldt en reduktion på 35 procent i perioden februar til april.

Først når man reducerede kvælstofudledningen med 35 procent i maj til juni, gav det effekt.

»Først på det tidspunkt var der en nævneværdig respons og det var selv om kvælstofudledningen ikke var ret stor i den periode,« siger han.

I konkrete tal kunne man i stedet for at reducere udledningen med 321 ton få næsten samme effekt ved at nøjes med at reducere den med 41 ton, bare man gør det på det rigtige tidspunkt.

Det med, at timingen er vigtig for effekten er ikke tidligere undersøgt hverken i Danmark eller udlandet. Det er ny Viden.

Resultatet overrasker dog ikke Jesper G. Dannisøe, der under præsentationen sammenlignede med gødskning af marker.

»I drysser jo heller ikke gødning på marken, når der ikke er planter, der kan slubre det op. Det er samme effekt her, det er bare et vandsystem,« sagde han.

Mismatch

Flemming Gertz, landskonsulent, Seges, pegede på, at der er mismatch mellem det landbruget kan levere og det fjorden reagerer på. Landbruget kan reducere udledningen af N om vinteren, hvor det ikke giver ret stor effekt. Landbruget kan stort set ikke levere reduktion af N om sommeren, hvor det har effekt på algerne, for på det tidspunkt bruger planterne i markerne selv kvælstoffet og der løber ikke vand i drænene. Derfor må der andre metoder til at reducere N om sommeren, hvor den smule, der kommer, stammer hovedsageligt fra andre kilder.

»Man er nødt til at revidere den holdning, at landbruget står for 90 procnet af kvælstoffet og resten betyder ikke noget,« siger han.

Behov for andre værktøjer

Ifølge Lars Hvidtfeldt, viceformand for L&F, er det problematisk, ikke mindst på baggrund af DHI-resultaterne, at vandplanerne kun ser på kvælstofreduktion som løsning på alger og som værktøj i vandplanerne, når der ikke er nogen udledning at reducere på det tidspunkt, hvor det giver en miljøeffekt.

DHI Group har kun analyseret Karrebæk Fjord, der er lavbundet og med hurtig vandudskiftning, og Jesper G. Dannisøe understreger, at analysen er baseret på modeller, og at der er stor forskel på danske fjorde, nedbørsforhold og oplande. Derfor er der behov for yderligere undersøgelser for at finde ud af, hovr meget resultaterne kan generaliseres.

Projektet var finansieret af promilleafgiftsfonden med tilskud fra ØØL og L&F.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle