DMI har fået et nyt vejrsystem.
Danmarks Meteorologiske Institut er gået over til et nyt system, der skal levere mere præcise og næsten løbende vejrudsigter.
»Der er ingen andre i verden, der gør det,« fortæller DMI-forskeren, Xiaohua Yang, som udviklede det nye system kaldet COMEPS - Continous Mesoscale Prediction System, til Videnskab.dk.
Det nye system har siden september 2016 arbejdet side om side med DMI's almindelige vejrtjeneste for Danmark og Færøerne, og i løbet af indkøringsperioden overgik COMEPS-systemet det nuværende.
COMEPS-systemet producerer vejrudsigter hver time på en meget mere præcis skala end tidligere set, forklarer Xiaohua Yang.
»Indtil videre præsterer COMEPS-systemet konsekvent bedre end det nuværende system,« tilføjer han.
DMI skiftede officielt over til COMEPS-systemet ved midnat, og fremover vil vejrtjenesten benytte sig af det nye prognosesystem til de daglige driftsprognoser.
Yang håber, at det nye prognosesystem vil være i stand til at forudsige ekstreme hændelsers tidspunkt og lokation med større præcision - for eksempel skybrudshændelser, der ofte udvikler sig meget hurtigt og med kort forvarsel.
Ifølge Xiaohua Yang har det nye prognosesystem adskillige fordele sammenlignet med mere traditionelle systemer.
Ét fortrin er eksempelvis hyppigere opdateringer, der gør de kortsigtede vejrudsigter mere præcise.
»Vejrudsigten blev tidligere opdateret hver sjette time. Med opgraderingen i juni 2016 blev det hver tredje time. Det nye COMEP-system opdaterer hver time. Det er der ingen andre i verden, som gør,« fortæller Xiaohua Yang.
Opdateringerne hver time benytter de seneste satellitobservationer og data fra DMI’s observatoriske netværk af vejrstationer og radarer. Det betyder, at der i teorien ikke bør ske pludselige forandringer fra den ene prognose til den næste efter hver opdatering.
Men man skal være tilbageholdende med ros for DMI’s nye prognosesystem, indtil vi har resultaterne. Det mener Ulf Andrae, der er ekspert i numerisk modellering og High Performance Computing ved Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut.
»Alle institutterne bevæger sig i denne retning - imod dét, som vi kalder 'nuheder', hvilket betyder, at vi opdaterer vejrudsigten hver time med input fra meteorologiske observationer,« forklarer Ulf Andrae.
