Tilskud til vogterhunde og brug af specialtrænede hunde til opsporing bør være muligt at tilbyde landmænd, som har været udsat for ulveangreb, mener biolog hos Danmarks Naturfredningsforening.
Miljøstyrelsen bør give tilskud til vogterhunde for at mindske ulveangreb hos fåreavlere, mener biolog Bo Håkansson hos Danmarks Naturfredningsforening.
Forslaget kommer efter, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har bedt Vildtforvaltningsrådet om at revurdere den nuværende forvaltningsplan for ulve. Derfor har ulvegruppen i rådet aftalt et møde 2. november, hvor reglerne og ændringer tages op til diskussion.
"Det vi (Danmarks Naturfredningsforening, red.) har ønsket os, er, at man gør alvor af at give støtte til vogterhunde. Det ved vi virker. Man bruger dem i Tyskland og Sverige med rigtig god erfaring, og derfor kan det næsten gå for langsomt med at tilbyde støtte", fortæller Bo Håkansson, der er en del af ulvegruppen.
Som LandbrugsAvisen tidligere har beskrevet, benytter fåreavler Åse Kjær Svendsen, Hedelam med 1400 dyr fordelt på 57 hektar jord i Sønderjylland, også vogterhunde.
Et andet punkt på dagsordenen, som biologen vil tage op til mødet, er at udskifte ventetiden på DNA-prøver med rovdyrsbesigtelseshunde. Det er specialtrænede hunde, der ved hjælp af lugtesansen kan fortælle med det samme, om en ulv har været hos fårene eller ej.
"I de fleste tilfælde er der 95 procent sikkert svar. Det er rigtig smart, for hvis der har været en ulv, kan landmanden sætte ind med det samme med forbedring af hegn, få tilbudt vogterhunde osv. Det går hurtigere end at vente på DNA-prøver," siger han.
