Dokumentation: Her er ulykkelig mors åbne brev til Arbejdstilsynet

Efter sin søns faldulykke fra et tag på sin elevplads, har Charlotte Poulsen valgt at skrive et åbent brev til Arbejdstilsynet.

Af Charlotte Pedersen

Åbent brev til Arbejdstilsynet, Nordjyske og Landbrugsavisen.

Som mor til en landbrugselev, der for nyligt var udsat for en arbejdsulykke hos den landmand, han var elev hos, skriver jeg dette brev.

Min søn, der er 20 år er elev hos en landmand, og da han og arbejdsgiver arbejder på taget af en større bygning, træder min søn, ved et uheld på en ovenlys plade og falder igennem. Der er 5,80 meter ned (ifølge arbejdstilsynets egen opmåling) på betongulv.

Min søn er heldig, omstændighederne taget i betragtning, han får kraniebrud og to mindre blødninger i hjernen, et smadret håndled på venstre arm og en brækket albue på højre arm. Han har også brækket kæben og et brud bag højre øje, to beskadiget fortænder. Han har en hudafskrabning i hele den højre side af hovedet og mindre sår og rifter ned af begge ben.

Jeg har forståelse for, at landmænd laver småreparationer selv, men når de arbejder f.eks. i højden må der vel gælde de samme sikkerhedsregler, der gælder, hvis tømren skal lave det samme arbejde? Ligeledes må det vel være et krav, at landbrugsmaskiner er i orden med bremser, lys osv. Lige som en lastbil skal være i orden.

Jeg har en datter, der også arbejder ved en landmand, og jeg har altid prøvet at lære dem begge, at de skal tænke sig om ved maskinerne og dyrene, ikke gøre noget de tænker kan være farligt. Fordi jeg jo godt ved, at der forekommer mange arbejdsulykker ved landbruget. Jeg har dog aldrig tænkt, at de skulle komme ud for en faldulykke, som den min søn kom ud for! Jeg har dog efterfølgende erfaret, at det er den 3. hyppigste arbejdsulykke indenfor landbruget!!

Hvad gør Arbejdstilsynet for at mindske arbejdsulykkerne hos landmænd? For noget må der da gøres for at standse denne meget kedelige statistik.

Jeg kan høre landmænd klage over at det er dyrt at sikre sig, men kan disse ulykker gøres op i penge? Det tvivler jeg på, at der er nogen landmand, der synes, den dag det rammer dem selv. Og det er jo ikke kun "andre folks børn” disse ulykker går ud over, det er jo lige så ofte landmanden selv eller hans egne børn.

Jeg er sikker på, at landmanden, der gik på taget sammen med min søn, og som var ham, der måtte samle ham op, har ønsket mange gange siden, at de ikke var gået derop uden sikkerhedsnet el. lign.

Kvæg lever som kongelige: Massage og chokolade hver dagKvæg 18. februar · 11:06

Jeg ønsker ikke en hetz mod landmænd, men en oplysningskampagne og nogle løsninger, der er brugbare og økonomisk overkommelige for landmændene.

Om og evt. hvilke mén min søn får, ved vi ikke endnu, da det stadig er for tidligt at sige. Han er sluppet heldigt, omstændighederne taget i betragtning, men det er en oplevelse, der kommer til at præge ham længe, måske resten af livet.

Resten af familien er også mærket af den grimme oplevelse, min søn lå næsten ni døgn i koma, godt nok kunstig koma, for at holde trykket i hans hoved så lavt og stabilt som muligt. Ni døgn hvor det, de første 72 timer, var meget usikkert, om det blev værre eller bedre med trykket i hjernen. Det var time for time. Og selv om de første 72 timer blev overstået uden alt for megen forværring, så var han jo stadig i koma, og vi kunne ikke komme i kontakt med ham, kun røre ved ham og tale til ham og håbe, at han var der inde i kroppen et sted og kunne fornemme vores nærvær.

For mig, som mor, har det betydet, at jeg har en knude i maven hver gang, jeg skal slippe ham af syne, eller når hans lillebror på otte år skal cykle alene, som han har gjort så tit. Jeg har heller ikke lyst til, at hans lillesøster på 17 år snart skal til at tage kørekort, og jeg synes pludselig, at Herning, hvor hans storebror på 23 år bor, er alt for langt væk. Jeg har lyst til at pakke dem alle ind i vat, så der ikke sker dem noget, det er ellers ikke noget, der ligger til mig, de er aldrig blevet pakket ind, og det har været helt bevidst, for at de skulle kunne klare sig selv, selv i lidt svære og måske uventede situationer.

Tilbage til det der egentlig er mit formål med at fortælle vores historie, nemlig ”hvad gør arbejdstilsynet for at mindske arbejdsulykker hos landmænd”?

Måske gør de noget, men det virker ikke, måske skal der andre ideer/metoder til?

En bekymret mor.

Charlotte Poulsen

Læs Arbejdstilsynets svar til Charlotte Poulsen nederst i denne artikel.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu