Flere landmænd mødte tirsdag op i Højesteret for at vise deres utilfredshed med Natur- og Miljøklagenævnet.
Der var stor opbakning fra over 30 landmænd, da højesteretssagen om Værnengene begyndte tirsdag d. 21. marts i København. Sagen om Værnengene handler om to landmænd, Niels Jørgen Madsen og Søren Kristian Madsen på Sommersgård i sydenden af Ringkøbing Fjord. De føler sig snydt af Natur- og Miljøklagenævnet, der afviser at give tilladelse til, at brødrene må omlægge deres 10 hektar jord på trods af en gammel fredningskendelse og bekendtgørelse. Udover Sydvestjysk Landboforening var Landbrug & Fødevarer med som mandatar, der påpegede, at sagen vedrører mange landmænd, og derfor har sagens afgørelse også betydning for dem.
En af de fremmødte var lodsejer og deltidslandmand Leif Christensen. Han har været heldig og undgået at stå i samme situation som de to brødre. Han har et privatejet areal i Brørup, hvor han lavede de samme aftaler, men for fem år ad gangen. Efter at have kørt aftalerne i to perioder, tog han dem ud og genopdyrkede arealerne det første år efter aftalernes udløb, hvorfor han nåede at undgå Miljø- og Naturklagenævnets bremsning af at genoptage dyrkningsretten.
»Men jeg er nok en af de specielle på det område. Der er en hel masse, som er fanget i det her,« sagde han under pausen i retssagen.
Derfor mener han, at det er vigtigt at støtte op om denne sag ved at vise sympati for Niels Jørgen Madsen og Søren Kristian Madsen, der kørte aftalerne to perioder længere end ham.
»Hvis denne dom bliver stadfæstet, så synes jeg, man laver bondefangeri fra statens side, og det ved jeg ikke har været hensigten hos de myndigheder, som har lavet de ordninger. På den måde synes jeg, at det er urimeligt, at man skal fanges af noget, som ikke har været meningen. Natur- og Miljøklagenævnet går jo imod det, som er hensigten, og nogle mennesker bliver frataget nogle rettigheder uden at få erstatning,« siger han.
En kritik, som også Heine Jensen kan nikke genkendende til. Han var, hvor fredningskendelserne og bekendtgørelserne blev lavet, formand for teknik- og miljøudvalget i Ringkøbing Amt i 12 år. Tilbage i 1990’erne lovede han landmændene, at aftalerne ikke ville give dem nogen konsekvenser, fordi det stod sådan i kontrakten. Derfor ærger det ham, at det nu er lavet om, og han har ikke længere tillid til staten.
»Bare det, at der er rejst tvivl om aftalerne, synes jeg er en skandale, for det er hele vores retsgrundlag. Hvis vi taber denne her sag, så er der kun den politiske vej tilbage. Jeg har i hvert fald fortrudt, at jeg sagde, at landmændene roligt kunne tegne de kontrakter,« sagde han.
Sagen kort:
Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat. De 10 hektar har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet i 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.
