Dusør i mink-hærværkssag stadig i spil

Dusør vil ikke blive udbetalt, før der rejses tiltale.

Selvom to teenagedrenge er sigtet for hærværk mod minkfarme og en svine- og hønsebedrift i Sydjylland, så er dusøren på 40.000 kr. stadig aktuel.

Det skriver Jydske Vestkysten.

De to drenge er nemlig endnu ikke tiltalt, så reelt er gerningsmændene endnu ikke fundet.

"Der vil ikke udbetalt nogen dusør, inden der er lavet et anklageskrift," siger Ole Steffensen fra Lokalpolitiet i Varde til Jydske Vestkysten.

Det Danske Fjerkræraad og Esbjerg og Omegns Pelsdyravlerforening står bag dusøren.

Den ene teenager, der er 16 år, har været varetægtsfængslet i fire uger. Fængslingen blev forlænget med yderligere fire uger sidste uge. Den anden, der er 15 år, er stadig sigtet, men ikke varetægtsfængslet.

Politiet har anmodet om lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Det er derfor sparsomt, hvad offentligheden kender til detaljer i sagen.

Emneord

pelsdyravl

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle