Her er svarene fra Dyrenes Beskyttelse på den kritik, der har været af deres nye kampagne.
Dyrenes Beskyttelse møder massiv kritik fra landbruget - blandt andet L&F og danske svineproducenter - for deres burgrisekampagne.
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, mener, at modangrebene fra landbruget er voldsomme - og afviser at køre hetz over for dansk landbrug.
Her er svarene fra Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
På jeres hjemmeside, når man skriver under, taler I også for forbedringer på EU-plan, men jeres kampagne er primært henvendt mod dansk svineproduktion med danske tal. Hvad skyldes det?
"Vi er en dansk dyrevelfærdsorganisation, der har den danske del af en europæisk kampagne, hvor vores italienske kolleger selvfølgelig bruger italienske tal, og hvad der er relevant dernede."
Anerkender I, at dyrevelfærden ved dansk, konventionel svineproduktion er højere end i udlandet, over en bred kam?
"Det, vi sætter fokus på i denne kampagne, er jo kastration og halekupering. Kastration er jo et fælleseuropæisk udfordring, hvor Holland, England, Sverige og flere andre lande har løst det. Problemet med halekupering har de løst i f.eks. Sverige. Vi går ikke ind på den præmis med, at landbruget synes, at vi er de bedste til dyrevelfærd, så derfor behøver vi ikke gøre mere. Det er en skæv præmis, når der stadig er behov for at gøre mere for dyrenes velfærd. Det bliver en sovepude."
Svineproducenter er utilfreds med, at I kritiserer dansk svineproduktion og frygter, at konsekvensen kan blive, at forbrugere kan finde på at vælge udenlandsk svinekød, når de står ved køledisken, frem for dansk. Hvad tænker I om det?
"Nej, vi deler ikke denne bekymring. Vi er helt sikre på, at hvis forbrugerne fravælger konventionelt dansk svinekød, så vælger de ikke polsk i stedet. Så vælger de i stedet noget andet dansk kød med højere dyrevelfærd: Økologisk eller friland. Jeg synes, kritikken klinger en smule hult, når vi ved, at Danmark eksporterer 12 mio. smågrise til Tyskland og Polen, så svineproducenterne eksporterer selv grise til det, de kalder dårligere dyrevelfærd."
"Hvis jeg må sige noget: Vi synes jo ikke, det er en hetz. Vi kan konstatere, at det bliver italesat opfattet som en hetz – og vi synes det er meget voldsomme modangreb fra svineproducenterne og Landbrug & Fødevarer. De forholder sig ikke til kerneargumenterne i vores kampagne, der handler om halebid og kastration."
Har I opnået det I ville?
"Det har vi jo ikke, før vi sammen med de andre europæiske lande indsamler en mio. underskrifter og får skabt reelle ændringer i staldene."
Mange svineproducenter stejler over ordet burgris? Det skaber jo associationer til en produktionsform, hvor høns nærmest ikke kunne bevæge sig. Det er der jo ikke tale om i svineproduktionen?
"Jeg kan jo konstatere, at det er den reaktion, vi har fået, men jeg synes jo ikke, at ordet er misvisende. Faktum er, at de har meget lidt plads. En 100 kgs-gris har 0,65 kvm at bevæge sig på og en so ligger i tremmer. Tremmekalv, burhøne og taberko er tilsvarende er ikke et ord, men det er et ord, vi bruger i daglig tale.
Men et bur er jo en aflukket område med hegn. Grise jo i stier, og de kan jo godt bevæge sig rundt.
"Vi er vant til, at det hedder en sti, når svin er i det, og vi er vant til, at det hedder bur, når en høne og mink er i det. Svinet har ikke brug for hegn oventil for den flyver eller hopper ikke ud, men det er den samme ting: At vi lukker et dyr ind på meget lidt plads."
Danske Svineproducenter har - med henvisning til en ældre undersøgelse fra 2009 - henvist til, at der er flere halebid ved økologiske grise, der afleveres til slagteriet.
Hvordan forholder I jer til, at økologiske grise har flere halebid eller skader efter betændelser?
"Skal man rutinemæssigt klippe halen af 97% af alle grise, fordi de er stressede og bider hinanden i halerne med de smerter, som forskning har påvist at halekupering medfører? Eller skal man give dem bedre forhold og så sætte ind over for den meget lille gruppe, som kan risikere at få halebid? Vi mener naturligvis det sidste, og jeg kan jo bare konstatere, at det er også det lovgivningen har lagt op til i mere end 20 år nu."
Skal det forstås sådan, at I ikke anerkender, at der er flere halebid ved økologisk produktion?
"Halebid opstår i alle produktionsformer og derfor er det vigtig at landmanden altid arbejder med dyrene, og med at give dem gode forhold."
Danske Svineproducenter mener, at halekupering er den bedste beskyttelse mod haleskader. Hvorfor har I en anden holdning?
"Vi mener helt overordnet, at produktionssystemet fejler, når man er nødt til at skære dyrene til for at passe i produktionen i stedet for at indrette produktionen til at tilgodese dyrenes naturlige behov. Halebid er jo et stresssymptom, så lad os fjerne stressen i stedet for at fjerne symptomet."
Hvorfor kræver I ikke forbud mod kastration, når I tildeler ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”?
"Det gør vi også. Metoderne har ikke været på plads før, men det er de nu, og derfor vælger vi også udfase kastration under vores egen mærkningsordning, men vi skal selvfølgelig have resten af produktionen med. Det er jeg sikker på, at danske landmænd vil støtte op om, for jeg tror heller ikke, de finder nogen glæde i at skære i deres dyr."
