EFSA frifinder glyphosat

EU's fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, har i en ny rapport frikendt glyphosat for at være hormonforstyrrende.

EU-Kommissionen havde bedt EFSA lave en stor undersøgelse på baggrund af, at en række lande har været kritiske over for aktivstoffet, der bruges i Roundup - et af landbrugets mest brugte planteværn.

Tidligere har EFSA konkluderet, at aktivstoffet ikke er kræftfremkaldende - og den nye rapport vurderer, at glyphosat ikke er hormonforstyrrende.

Normalt forlænges godkendelsen af aktivstoffer for 15 år. EU-Kommissionen har lagt op til at forlænge glyphosats godkendelse i 10 år. Dette forslag møder dog stadig modstand hos blandt andet det store EU-land Frankrig.

FN's sundhedsagentur har tidligere konkluderet, at glyphosat er kræftfremkaldende på linje med røde bøffer og lignende.

Rapporten har ført til international diskussion om, hvorvidt glyphosat bør være lovligt eller ej.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle