Efter 50 års forbud - falkejagt tillades i Danmark

Nu er falkejagt på vej tilbage til danske marker, moser og remiser.

Siden 1967 har det været ulovligt at jage med falke i Danmark, hvor en falkoner lader en rovfugl - falk, høg eller musvåge - jage forskelligt, mindre vildt.

På et møde tirsdag har Vildtforvaltningsrådet besluttet at indføre en forsøgsordning med falkejagt i Danmark, skriver netnatur.dk.

Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarers repræsentant i Vildforvaltningsrådet, synes, at beslutningen er god.

"Det er jo ikke noget, der har et stort omfang, og det er meget kontrolleret," siger han.

Modargumentet om, at det er dyrekamp, er han ikke med på.

"Nogle er imod af principielle årsager, men når man ser på, hvad der sker ude i naturen hver eneste dag, så har jeg svært ved at se, hvad folk kunne have imod det," siger Henrik Bertelsen.

Modstanden fra Dansk Ornitologisk Forening har lydt på, at de fremmede fuglearter kan slippe løs og blande sig med de lokale rovfuglearter. Desuden er der modstand mod at holde rovfugle i bur.

For 50 år siden var det oprindeligt ikke meningen, at falkejagt skulle forbydes i den jagtlov, som var i gang med at blive behandlet i Folketinget.

Det siges, at der på samme tid, hvor loven skulle behandles, var et kræmmermarked i København, hvor ungarske falkonerer slap krager løs, som deres falke nedlagde. Det fandt tilskuerne - ifølge historien, videregivet i en rapport fra en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet - uacceptabelt. Det førte angiveligt til en debat, som førte til, at et forbud blev tilføjet loven.

Allerede for 14 år siden, i 2003, bad Dansk Falkejagt Klub om at få lov til at jage vildt, der volder skade, med rovfugle. Foreningen forventede, at der i Danmark ville være 50 falkonerer, der ville jage med 100 fugle. Dengang var Vildtforvaltningsrådet splittet, og den daværende VK-regering var derfor imod en ophævelse af forbudet. Denne gang er det miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som har bedt rådet om at kigge på sagen igen. Og nu var der så flertal.

Ved jagt på måger eller kragefugle kan falkoneren snige sig ind på fuglen. Når den letter, fjerner falkoneren hætten, og så starter falken jagtflugten.

Når det gælder fasaner, agerhøner og ænder lader man falken kredse over en remise, mark eller mose. Når vildtet letter, slår fuglen ned. En jagthund kan bruges til at få vildtet til at lette.

Der har været forskellige argumenter imod falkejagt. Eksempelvis kan det være svært at styre fuglens jagt, når den kredser over et område, altså om den holder sig inden for det område, hvor man har jagtrettigheder, eller flyver ind til naboen og napper vildt. Ifølge Vildtforvaltningsrådet vil en rovfugl dog sjældent jage, hvis den "flyver ud af hånd", som det kaldes.

En anden risiko er, at den tager vildt, der ikke skal jages. Fuglene - som opdrættes i eksempelvis Holland og England - er dog fra start præget til at jage præcis det vildt, den har held til at fange. Samtidig føres jagten på en måde, hvor jægeren altid er på kort afstand. Hvis en jagtfugl får smag for andet vildt, skal jægeren afholde sig fra jagtsituationer, hvor fuglen kan træffe dette vildt, eksempelvis duer uden for jagtsæson. Alternativt bør jægeren stoppe med at bruge fuglen, lyder det i rapporten.

En anden kritik er, at rovfugle kan undslippe og brede deres gener i den lokale rovfuglebestand og således "forurene" den lokale rovfuglegenetik. Hvis en rovfugl undslipper, har jægeren dog ofte sporingsudstyr på fuglen, så man kan pejle sig ind på den. Ifølge rapporten lykkedes det som regel at fange fuglen igen, men hvert år observeres der 15-20 fremmede rovfugle i dansk natur, beretter Vildtforvaltningsrådet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle