Efter bare en dag på jobbet: Ny pelsboss smutter til Kina

Jesper Uggerhøj besøger det i særklasse vigtigste marked for danske pelsskind allerede ’Dag 2’ på hans nye job.

Selvom Jesper Uggerhøj i dag starter i jobbet som Kopenhagens Furs nye topchef, deltager han ikke i Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling i Messecenter Herning her i formiddag. Og det selvom det er Dansk Pelsdyravlerforening, der ejer Kopenhagen Fur.

For Jesper Uggerhøjs har allerede sine øjne rettet mod danske pelsskinds i særklasse største og vigtigste marked: Kina.

”Jesper deltager ikke på generalforsamlingen i dag,” sagde Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening, og fortsatte:

”I morgen rejser vi sammen til Kina, så Jesper hurtigt kan gøre sig bekendt med vores vigtigste marked og de udfordringer, som pelsbranchen står midt i. Jeg er sikker på at Jesper - i lighed med sin markante forgænger (Torben Nielsen, red.) - vil forstå at udvikle og styrke vores erhverv.”

”Og jeg skal hilse og sige, at han ser frem til et godt samarbejde. Vi får en direktør, der kommer fra en toppost i dagligvarebranchen (Irma, red.), og som besidder bred erfaring fra ledende stillinger i store danske virksomheder,” sagde Tage Pedersen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle