Efter dårlig høst: Spinatavlere er optimistiske

Spinatavlere i Danmark har været i gang med at komme deres frø i jorden i en måneds tid nu, og de sidste landmænd er efterhånden gået i gang. Men på trods af en dårlig høst sidste år, er der optimisme at hente.

"Sidste år var en skidt omgang - mange steder har vi ligget på noget der minder om indeks 70. Derfor mangler der spinatfrø ude i verden, da Danmark står for en stor del af verdens forbrug," fortæller Morten Bang, avlskonsulent hos Jensen Seeds.

Barthold Feidenhans'l, Landskonsulent for Frø, Seges, forklarer, at det særligt var vejret, der var udfordringen sidste år.

"Meget af spinatavlen ligger på øerne, og de blev slemt ramt af tørke sidste år - derudover kom der problemer med sygdomme som bladpest," siger han.

Det er dog ikke noget, der skræmmer de nuværende avlere.

"Der er et stort udlæg i år - omkring 7-8.000 ha.," siger Morten Bang.

Mistede 4000 kr. pr ha.

En af de landmænd, som har lagt ekstra spinat ud på grund af den større efterspørgsel er Troels Prior Larsen. Han dyrkede 20 ha. spinat sidste år, og omkring 22 ha. i år - og han skal til at lægge frø ud nu, sidst i april.

"Jeg har simpelthen ventet på vejret. Set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg først begynder nu," siger han.

"Spinater er sarte, så de skal helst ikke have frost - god, varm jordtemperatur og lidt regn lige efter såningen er en opskrift på success, hvis du spørger mig."

Troels Larsen har dyrket spinat i snart 10 år, og han er bestemt glad for planten - alligevel var sidste år en streg i regningen.

"Vi mistede omkring 4.000 kr. pr. ha. sidste år - praktisk talt høstede vi næsten ikke noget," siger Troels Larsen.

En utroligt sart plante

Spørger man både Morten Bang og Barthold Feidenhans'l, er det ikke alle, der kan dyrke spinat. Jorden skal være god muldjord og spinat skal helst dyrkes i de milde og kystnære egne i Danmark.

"Dem, der dyrker spinat, er typisk voldsomt dygtige planteavlere, som bor de rigtige steder," siger Morten Bang.

Ifølge Barthold Feidenhans'l er spinaten nemlig en overordenligt følsom plante.

"Spinat er fremmedbestøvet, så derfor kan der ikke være andre marker i nærheden. Derudover er der en kæmpe udfordring, når det kommer til ukrudt. Planten er stort set følsom over for alt, så man kan ikke bruge særligt mange ukrudtsmidler - og dem, man kan bruge, skal bruges i meget små mængder," forklarer han.

Følsomheden overfor ukrudtsmidler er også grunden til, at kulden kan give problemer.

"Hvis spinatplanten er stresset af kulde, kan man hurtigt slå planten ihjel med det Betanal, vi skal til at sprøjte med," siger Morten Bang.

Det er dog stadig for tidligt at sige, om høsten bliver god.

"Om en to-tre uger, når de første planter bliver etablerede, kan vi se om planterne har haft tid til at vokse fra udkrudtsmidlerne, eller om de er vokset for langsomt," siger Barthold Feidenhans'l.

Troels Prior Larsen, der er planteavler på Falster, er ikke så bekymret for høsten i år. Blandt andet har han lavet falske såbede for at komme ukrudtet i forkøbet.

Et falsk såbed anlægges før såningen, og får ukrudtet til at spire frem. Ukrudtet får et forspring, og Troels Larsen kan sprøjte Roundup før spinaten kommer op af jorden - derfor kan han vente med at sprøjte igen, til planten er stor og modstandsdygtig nok.

"Jeg er bestemt optimistisk," afslutter han.