Bart Wagenvort ejer en større kvæggård, der er nabo til Familien Sig. Han valgte at undlade at byde på familiens ejendom, selvom han så mulighederne ved et køb.
Den første opringning med lykønskning, som Eskil Sig og Helle Andreasen fik, var fra en nabo. Landmandparret kendte andre på egnen indgående, men ikke Bart Wagenvort, som var i telefonen. Han bor på Sjælland, men ejer gårde over hele landet, inklusiv en større nabogård med mælkeproduktion.
»Vi har opført os, som en god nabo bør, og jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes for Familien Sig at redde gården,« forklarer Bart Wagenvort.
Spørgsmål: Du bor jo ikke selv på gården og har ikke social omgang lokalt. Alligevel holdt du dig væk, selvom du kunne se fordele ved at samkøre med din eksisterende gård?
»Selvfølgelig gør vi det, og selvfølgelig har vi en god social omgang med vores naboer. Hvis det ikke er mig, så mødes vores driftsleder med folk lokalt. Og vi ønsker at sætte stor pris på vores naboer og opføre os som en god nabo,« siger Bart Wagenvort.
»Man træder ikke på en, der ligger ned. Det synes jeg generelt. Og hvilket syn andre har på det, dét ved jeg ikke. Men sådan har jeg det bedst med det.«
»Man kan også vende det om: I sidste ende vil man ikke være alene i sit erhverv og have alle køerne i hele kongeriget for sig selv. Så ville det være meget ensomt. Især inden for landbruget har vi altid været afhængige af hinanden og er nødt til at støtte op om hinanden, om vi kan lide det eller ej. Sådan er det.«
God forretning i kvæggårde
Udover at være aktiv ejer af en række kvægbrug rundt om i landet, formidler Bart Wagenvort danske ejendomme til hollandske landmænd. Han ser kvægbruget som en god investering, hvis man er en dygtig landmand.
»Det kommer altid an på ens udgangspunkt. Hvis man har to, der køber den samme ejendom, kan det for den ene være meget fornuftigt, mens den anden hellere skulle have holdt fingre sig fra det.«
»Jeg er begyndt at købe i 2013 igen, da syntes jeg, at det var fornuftigt. Der var prisen kommet i et fornuftigt leje,« siger han.
Han er ikke bange for at miste overblikket. Det handler om godt landmandskab.
»I bund og grund kræver det én ting: At man kan formå at gå over et foderbord eller gennem en svinestald og se, hvilke dyr der ikke har det godt, hvad der skal ske – og få de ansatte til at gøre det. Der er ganske få, der kan det. Jeg indrømmer, at jeg selv er bedre til at handle. Men i bund og grund handler det om at se nogle dyr og have tallene i hovedet. Det er ikke noget, du kan lære ved at gå på landbrugsskole eller universitetet. Det er noget, man har eller ikke har. Det er noget med fingerspitzgefühl.«
Faktaboks
Video med familien
- Se dem fortælle deres historie på:
- www.landbrugsavisen.dk/Familien-Sig
